FC Københavns Youssef Toutouh er stolt af at være blevet bygget op i sin elskede klub. Her fortæller han om udlandsdrømme, familien og kærligheden til Danmark.
Youssef Toutouh er en af de få spillere, der er blevet bygget op i FC København. Han spillede i B93 i de fleste af ungdomsårene, men rykkede som ung til Hvidovre. Her slog han igennem på 1. divisionsholdet i 2010-2011. Derefter blev han hentet hjem til barndomsklubben og blev lejet ud til Esbjerg i en enkelt sæson.
Den sæson er vigtig for ham, når han ser tilbage på vejen til sit gennembrud.
»Jeg skal ikke glemme Esbjerg. Det var dér, det hele begyndte for mig. Jeg fik meget spilletid, så da jeg kom tilbage til FCK, var jeg klar til at slås for min plads. Esbjerg har en stor andel i, hvor jeg er nu.«
...
»Jeg smiler aldrig på billeder. Når man smiler, viser man svaghed,« siger Youssef Toutouh med et smil, mens vi skyder billeder.
En eftermiddag i Telia Parken er Youssef Toutouh presset. Han er bange for at få ’flade’ af Federico Santander, der sidder og venter på ham, mens han taler med BT. Og presset på den 24-årige FC København-spiller stiger, da holdkammeraten ringer og skubber på:
»Ja ja, jeg skynder mig, ’brother’. Vi er lige ved at få taget billeder,« siger han på gebrokkent engelsk, da han tager telefonen.
Youssef Toutouh er en af de få spillere, der er blevet bygget op i FC København. Han spillede i B93 i de fleste af ungdomsårene, men rykkede som ung til Hvidovre. Her slog han igennem på 1. divisionsholdet i 2010-2011. Derefter blev han hentet hjem til barndomsklubben og blev lejet ud til Esbjerg i en enkelt sæson.
Den sæson er vigtig for ham, når han ser tilbage på vejen til sit gennembrud.
»Jeg skal ikke glemme Esbjerg. Det var dér, det hele begyndte for mig. Jeg fik meget spilletid, så da jeg kom tilbage til FCK, var jeg klar til at slås for min plads. Esbjerg har en stor andel i, hvor jeg er nu.«
Drømmen om udlandet
Klubben har en stor plads i hjertet på den dansk-marrokanske københavner. Siden han var en lille dreng, har Toutouh været FCK-fan, og hans far arbejdede i Parken i 13 år som elektriker.
»Jeg er stolt over at spille i den klub, som jeg elsker allermest. Her vil jeg gerne huskes som en rigtig stor spiller og som en, der blev bygget op i klubben.«
For kort tid siden fik han tilbudt en forlængelse af sin kontrakt i klubben. Lige nu udløber aftalen i midten af 2018, men hvis ikke Youssef Toutouh siger ja til en forlængelse snart, bliver han solgt til sommer.
Han har endnu ikke sagt ja eller nej til forlængelsen, men tankerne om at forlade København har da ramt ham.
»Jeg har snakket med Ståle (Solbakken, red.) allerede, men nu spiller jeg bare fodbold. Og når tiden er inde, tager jeg beslutningen. Men jeg håber da på at komme til udlandet.«
For FC København var Youssef Toutouh første gang i startopstillingen, da holdet trådte ind på græsset på Santiago Bernabéu i Madrid. Det kan betegnes som en oplevelse, den 24-årige fodboldspiller sent glemmer:
»Det siger meget om denne klub. Den er så god til at tage imod unge spillere og give dem chancen. Måske var det en rigtig svær kamp at begynde med, men jeg var bare rigtig glad. Jeg er også stor Real Madrid-fan. Så det var stort for mig personligt.«
Desuden tog cheftræner Ståle Solbakken den unge spiller til side og talte lidt tryghed ind i kroppen på ham inden kampen. Det var en chance for Toutouh, og hvis han gjorde det dårligt, var det okay. Hvis han gjorde det godt, var det fantastisk. Sådan var ordene, og det betød meget.
»Hans ord gav mig ro. Den var en kæmpe oplevelse, og jeg er fantastisk stolt over, hvordan jeg er blevet bygget op her i klubben. Jeg er blevet en stabil spiller, der kan spille begge veje, og det er Ståles fortjeneste.«
Youssef Toutouh skal lige tale sig varm. Han løsner lidt op, når han taler om Ståle Solbakken, og han smiler mere, når han har fået fortalt, hvor meget træneren har gjort for hans karriere. Herefter smiler han oftere, mens vi taler.
En spasmager
Han er ikke længere en af de helt unge spillere på holdet. Men hans sind er ungt, og derfor har han også en særlig rolle på holdet. Han har nemlig påtaget sig en vigtig opgave, som han tager meget alvorlig.
»Jeg tager mig rigtig godt af de nye og de helt unge på holdet. Jeg kan se på træningerne, at de føler sig hjemme, og det er vigtigt for mig. Jeg vil gerne have, det her ikke bare er en fodboldklub. Vi er også en familie. Og det skal de nye og de unge kunne mærke.«
Det betyder, at spillerne bliver genstand for sjove bemærkninger i omklædningsrummet. Han erkender, at de kan synes, det er lidt irriterende i begyndelsen, men det er Youssef Toutouhs måde at få dem til at føle sig som en del af det hele.
Det betyder dog ikke, at han slækker på kravene til fodbolden. Tou-touh har fuldstændig styr på, hvornår han skal være seriøs og være fodboldspiller, og hvornår han kan tillade sig at være spasmageren. Det mener han selv.
Han forestiller sig selv, hvordan det er at komme til et andet land helt alene, hvor man ikke taler sproget. Og Youssef Toutouh ville selv have svært ved det sproglige i udlandet, fordi han ikke taler særlig godt engelsk. Derfor gør han det til sin opgave, at de nye spillere og de unge spillere falder godt til i truppen.
Det er ikke fremmed for ham. Det ligger i hans opdragelse. Han er opdraget til at tage godt imod alle mennesker og tage sig af andre. Uanset hvor i verden de kommer fra. Ligesom familien selv tager sig af ham og sørger for hans kost og sengetider. Youssef Toutouh bor stadig hjemme, og han drømmer om en dag at kunne betale sine forældre tilbage for det store arbejde, de har lagt i hans fodbold og fremtid. Han vil give dem et godt sted at bo, og helst et varmt sted, fortæller han.
»Inden kamp er det helt afgørende for mig, at jeg lige kan kigge op på tilskuerne og se min familie sidde og kigge. Jeg ser min mor og far i øjnene, så ved jeg, de er der, og så ved jeg, at hvis jeg spiller godt, bliver de glade og stolte. Og det betyder meget, at min familie er stolt.«
Marokko eller Danmark
Youssef Toutouh har valgt at spille for det marokkanske landshold. Men det hænger ikke nødvendigvis sammen med, at han føler sig marokkansk. Der var bare mange ting og hurtige beslutninger, der skulle tages, da han sagde ja til landsholdet.
»Altså, der skete så mange ting meget hurtigt, og nogle gange siger man ting, uden man tænker over det. Men jeg har ikke lagt mig 100 procent fast på noget. Jeg tager det stille og roligt, og så må jeg snakke med landstræneren, hvis han vil snakke med mig. Så må vi tage den derfra.«
Men han føler sig både dansk og marokkansk. Youssef Toutouh er en hybrid. I det kolde danske vejr drømmer han sig til Marokko. Til fiskerbyen Al Hoceima. Byen, hvor man kun får fisk. Det er ikke hans livret. Men hvis man kan leve af fisk som fodboldspiller, så er man godt stillet, mener han.
Når han er i Marokko, drømmer han sig hjem til Danmark. Både til de danske kartofler, til hverdagen og til sine computerspil.
Og Danmark har en særlig plads i hans hjerte. For han vil altid huske Danmark for de muligheder, han har fået her. Det glemmer han ikke, uanset hvor han lander i fremtiden.
