Den ordinære kamp endte 2-2 i en underholdende kamp, hvor begge hold leverede fight og flot spil. I den forlængede spilletid måtte FC Midtjylland dog bøje sig for københavnerne. FC Midtjylland havde revanche til gode efter det ydmygende 1-4 nederlag til FC København i mandags. I aftenens kvartfinale i pokalturneringen behøvede midtjyderne imidlertid ikke at bekymre sig om tre af københavnernes profiler.

Tobias Linderoth, Niclas Jensen og Ailton Almeida var nemlig sparet til aftenens opgør i Herning. Desuden startede den målfarlige Michael Silberbauer på bænken.

Til gengæld gav FCM en pause til Simon Poulsen og Magnus Troest.

Ulvene viser tænder
Kampens start er præget af lange bolde, og de to hold skal lige føle hinanden an. Men det virker bestemt ikke som om, at mandagens nederlag sidder i hovederne på midtjyderne.

Efter 17 minutter begår Atiba Hutchinson et klodset straffespark på

Dennis Sørensen lægger bolden i målets højreside, og kan fornøjet se på, mens Jesper Christiansen går til den modsatte side.

Ulvene viser tænder og fører nu 1-0.

Københavnerne kan slet ikke få deres spil til at køre, mens midtjyderne bliver ved med at presse på. De er virkelig opsatte på at få revanche.

Løverne kommer igen
Efter 25 minutter bryder Jesper Grønkjær igennem på højresiden, og Lasse Heinze kommer på mellemhånd, så Fredrik Berglund kan glide bolden i mål, på Grønkjærs indlæg.

Skidt målmandsspil af den unge FCM-keeper.

Til gengæld satser Lasse Heize rigtigt, da han syv minutter senere, kommer godt ud af sit mål, og snupper bolden foran Berglund.

Kampen bølger frem og tilbage, og det er meget mere lige end det var i mandags. De to hold investerer meget i kampen, og der bliver kæmpet om alle bolde.

Dennis Sørense i hopla
Med fem minutter tilbage af første halvleg slår midtjyderne kontra. Dennis Sørensen får plads på venstrekanten og svinger flot bolden indover til Baba Collins, der sikkert kan score til 2-1.

Dennis Sørensen har været bedste mand på banen i første halvleg, og nu krydrer han det så med et flot oplæg.

FCM har bevaret optimismen efter udligningen, kan nu nyde pausen, foran med 2-1.

spiller friskt til
Fra anden halvlegs start er Fredrik Berglund udskiftet til fordel for Michael Silberbauer. Det betyder, at Jesper Grønkjær bliver skubbet op på toppen.

Anden halvleg starter med flot spil fra begge hold, dog med FC Midtjylland som det dominerende hold.

Efter et kvarter kan FCk stadig ikke få lagt pres på FCM, selvom de er bagud med et enkelt mål.

Men pludselig så dukker Dan Thomassen op på et hjørnespark, hvor han prikker bolden i mål efter lidt klumpspil, og efter 19 minutter af anden halvleg er der altså udlignet.

Kampen bølger
Kampen lever virkelig nu, og der bliver gået til stålet. Begge hold har muligheden for at hive sejren i land.

Med ti minutter igen af kampen, virker Midtjyderne slidte, og FCK overtager styringen af kampen. Det lykkedes faktisk københavnerne at få bolden i kassen, men der er offside på Atiba Hutchinson.

FCM´s træner, Erik Rasmussen, reagerer med det samme, ved at sætte superindskifteren, Christian Olsen på banen.

Men det hjælper ikke noget. Kampen skal i forlænget spilletid.

Brænder fra pletten
Allerede fire minutter inde i den forlængede spilletid, rykker Atiba Hutchinson forbi Thomas Røll, der hiver i nødbremsen. Der er straffe.

Hjalte Nørregaard sætter bolden yderligt i højre hjørne, men Lasse Heinze klarer skuddet i fornem stil. Keeperen er kommet godt igen, efter han så uheldig ud ved det udlignende mål.

Men efter 12 minutter går den ikke længere. Den indskiftede Brede Hangeland banker bolden op i nettaget, efter en halvflugter dybt inde i feltet. Nu fører løverne, og det ser rigtig svært ud for ulvene.

Lige ved og næsten
med syv minutter tilbage er midtjyderne virkelig tætte på at få udligningen. Først er Christian Olsen alene med Jesper Christiansen og et minut senere sender Dadu bolden på træværket.

Men det bliver ved lige ved og næsten for FC Midtjylland, der må se sig slået af FC København to gange på fire dage.