»Drop offerrollen,« lyder svaret til en mand, hvis kæreste »vil styre mere og mere«.
Hvis du vil skrive til B.T.s sexbrevkasse, så kan du gøre det helt anonymt til sexbrevkassen@bt.dk. Skriv blot din alder og køn, så svarer vores eksperter.
Jeg er en mand på 62 år, der for snart tre år siden mødte en tidligere kæreste igen. Vi bor hver for sig, i starten sås vi tit og havde det dejligt sammen, men langsomt er det begyndt at gå skævt.
Jeg oplever, at min kæreste vil styre mere og mere. De sidste to år har været uudholdelige. Hver gang jeg foreslår noget, gider hun ikke. Når hun foreslår noget, siger jeg altid ja.
Hun bestemmer, hvornår vi ses. Hun bestemmer, hvad vi skal lave. Hun vil gerne bestemme hvordan mit hjem skal se ud, og hun har ingen problemer med at rykke rundt på mine ting. Hun taler grimt til mig – nærmest som om jeg er hendes søn.
Lige meget hvad jeg gør, er det ikke godt nok, hvis ikke det bliver gjort på hendes måde. Jeg prøver hele tiden at efterkomme hende og prøver at vise, at jeg elsker hende.
I begyndelsen tog vi ofte i byen, men de sidste to år har vi slet ikke været af sted, selvom jeg har spurgt flere gange. Hun har ikke noget problem med at besøge veninder og feste med dem, og hun sender mig beskeder, billeder eller skyper mig for at vise, hvordan hun morer sig.
Når hun besøger mig, er hun mange gange kørt hjem, hvis tingene ikke lige er gået, som hun vil. Flere gange er hun stået ud af sengen og kørt sin vej.
Vores sexliv er nærmest ikke eksisterende. Jeg har hele tiden haft lyst til hende, men på halvandet år har vi været intime tre gange. Hver gang jeg har prøvet at lægge op, gider hun ikke og hun kommer ikke til mig for at give et kram eller et kys. Hun har heller ikke lyst til at røre ved mig mere.
Nu er jeg begyndt at trække mig og tør ikke nærme mig hende.
Hvis jeg prøver at tale med hende om det, bliver hun skide sur og siger »Så, nu starter det igen«. Hun svarer ikke på noget af det, jeg spørger hende om, og det ender ofte med, at vi bliver uvenner.
Nu er jeg er begyndt at sige fra og tale til hende, som hun taler til mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre og er ikke sikker på, at der er nogen vej tilbage.
Hilsen Peter
SVAR FRA PSYKOLOG OG PARTERAPEUT FREJ PRAHL
Umiddelbart synes jeg, at det ser svært ud.
I dit brev skriver du, at du elsker din kæreste, men det er svært for mig at mærke. Du beskriver mest, hvor forfærdelig hun er, og at hun vil bestemme alt.
Det ser ud, som om du er fanget i en offer/krænker-tanke, hvor hun er den onde, og du er offeret. Den positionering er usund – for jer begge.
Jeg har aldrig oplevet at dårlige dynamikker kun skyldes ét menneske.
Så vil du ændre noget mellem jer, må du begynde med at erkende, at du har 50 procent af ansvaret for dynamikken. Du skal tage ansvar for, at du selv har været med til at sætte det her mønster op, og er medvirkende til, at mønsteret gentager sig.
Det bedste ville være, hvis I kan tale sammen om, hvad der sker i hende og hvad der sker i dig. Et bud er, at hun bliver utryg, fordi hun ikke kan mærke dig, og hvad du vil, og så gør hun sig hård, og bliver en udgave af sig selv, som hun (måske) ikke bryder sig om. Jo mere hård hun bliver, des mere trækker du dig (måske).
I skal begge opdage, at I, når I er sammen, bliver nogle, I ikke har lyst til at være.
Din kæreste har brug for, at du siger fra, i stedet for at du lader hende ende som den, der dominerer dig.
»Jo mere needy du er, des mere uinteresseret virker hun, og så længes du endnu mere, hvilket igen gør hende mindre interesseret i dig.«
Vil du ændre dynamikken, skal du først og fremmest finde ud af, hvad du vil i dig eget liv. Find ud af hvad du har brug for, som ikke handler om din kæreste og jeres forhold? Lige nu lyder det, som om du har mere brug for hende, end hun har for dig. Den skævhed er dårlig for jer begge.
Du skal med andre ord tage dit liv på dig. Det lyder som om, du så småt er i gang med det. Blandt andet ved at skrive til B.T.
Så snart du er begyndt at leve det liv, du ønsker, kan I blive mere ligeværdige. Bagefter skal du være oprigtig om, hvad du vil med din kæreste. Foreslå for eksempel noget konkret, du gerne vil lave sammen med hende.
Skal det lykkes, skal du turde være oprigtig og fortælle din kæreste om dine længsler, uden at være kritisk over for hende.
Men det kan være, at I er kommet for langt fra hinanden. Nogle gange er det o.k. at sige: ‘Nu er det slut’ og acceptere, at man skal videre, hver for sig. I så fald er det vigtigere at gøre op, hvad du vil tage med fra det jeres forhold for at sikre, at du ikke gentager din rolle i fremtidige forhold.
