Steen Laugesen Hansen har sagt sit job som gymnasielærer op. Han vil ikke længere være far for umotiverede og ligeglade elever.
»Der er en stor andel af umotiverede elever, som bliver optaget. Det gør undervisningen vanskelig, og man kommer til at sætte de interesserede ud på sidelinjen, for det handler om flertallet.«
Sådan beskriver Steen Laugesen Hansen gymnasiet i dag. Og det er noget, han er træt af. Faktisk så meget, at han har taget konsekvensen og sagt sit job som gymnasielærer op.
»Jeg føler, jeg er med i et bluffnummer, hvor jeg lader, som om jeg skal forberede unge til en videregående uddannelse. Men når eleverne går i en gymnasieklasse, hvor de færreste ved, hvad det indeholder, så synes jeg, det er uærligt. Gymnasier får penge, når elever gennemfører gymnasiet, og jeg synes, det er mere show end uddannelse.«
»Det er ikke at forberede eleverne, og det er faktisk ikke særligt inspirerende,« siger Steen Laugesen Hansen til B.T.
Han er ikke den første, som råber op om sin holdning. Lørdag udkom Berlingske med en artikel, hvor flere eksperter deler samme holdning og kalder nutidens elever umotiverede.
Også en ny undersøgelse udført af Syddansk Universitet siger, at størstedelen af undersøgelsens 630 adspurgte gymnasielærere oplever et for lavt niveau hos gymnasieelever.
Steen Laugesen Hansen har tidligere været universitetsunderviser gennem 30 år, hvor han underviste førsteårselever. Også her lagde han mærke til, at kravene har ændret sig gennem 10-20 år.
»Det handler om de faglige krav. Jeg kunne se, at de kvikke elever med et højt gennemsnit, som vi optog, pludselig ikke kunne de samme ting som før. Det kunne eksempelvis være at regne med brøker.«
I sin lange undervisningstid har Steen Laugesen Hansen undervist i matematik og fysik. Og da han sidste år blev ansat som gymnasielærer, forstod han, hvorfor førsteårsstuderende på gymnasier ikke kunne lige så meget som tidligere.
»Ved basale ting som 80 minus 62 eller tre gange en halv, dér er jeg nødt til at tegne lagkager foran 3.g'ere. Jeg havde også nogle oppe til årsprøve, og selvom nogle fik -3, så var mange ligeglade. Det tog de ikke særlig højtideligt.«
Hvorfor så ikke blive og forsøge at bidrage til at fremme motivationen?
»Hvis man fjernede en eller to håndfulde af de umotiverede, kunne man måske ændre kulturen. Men det kan man ikke. Man skal sætte dem stolen for døren. Og jeg vil ikke lege far for en gymnasieklasse. De er der frivilligt, og det vil jeg ikke stå og hidse mig op over.«
Kan man bare sådan generalisere det? Kan man ikke vise motivation på forskellige måder?
«Det synes jeg ikke. For mig virker det, som om de ikke er interesserede i at lære. Når man kommer ind, hiver pc'en frem og kun fokuserer på den, så er man ikke motiveret. Eleverne er høflige og venlige. Det er ikke det. De skulle bare lave noget andet.«
Og netop dét er hele pointen med Steen Laugesen Hansens opråb.
»Eleverne har jo bare rettet ind efter det, politikerne ønsker. Nemlig, at mange skal i gymnasiet. Men det er en bommert.«
»Mange er fejlcastet, forstyrrer undervisningen, og det går ud over kvaliteten. Derfor synes jeg, man skulle indføre nogle samtaler efter introforløbet (på tre måneder, red.), om de virkelig vil gymnasiet og derefter vælge retning. Det er tåbeligt, at man holder dem fast i noget, der ikke interesserer dem. Og det må da også være dødssygt for eleverne, som spilder deres talent.«
Efter sommer stopper Steen Laugesen Hansen så på sit gymnasium. Og så skal han finde ud af, hvad fremtiden bringer.
»Muligvis går jeg på pension. Også selvom det er tidligt, men med disse udtalelser er jeg måske 'dead man walking' i min branche. Så nu må vi se,« siger Steen Laugesen Hansen muntert til slut.
