Rigtig mange aarhusianere nyder hver dag at gå, løbe og cykle langs Strandvejen i Aarhus, mens de nyder udsigten ud over Aarhus-bugten med Mols og Helgenæs i horisonten. Derfor falder det heller ikke i god jord, at det snart kan det blive spoleret af kraner og siloer.

»Jeg tænker, at kommunen og Aarhus er ved at begå det største selvmål, som vi stort set har hørt om,« lyder det fra 61-årige Asger Muurholm, der har boet i Aarhus i 40 år.

Konkret har kommunen foreslået at udbygge containerhavnen med yderligere cirka 100 hektar netop i den retning over de næste 30 år. En kæmpe udvidelse, som svarer til 140 fodboldbaner.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at havnen vil brede sig endnu længere ud i Aarhus-bugten og horisonten, som man kan se fra landsiden, når man kommer gående i græsset eller på fortovet mod Marselisborgskovene.

På den måde frygter de aarhusianske kritikerne, at byens helt unikke åndehul vil blive ødelagt.

»Det er unikt i Aarhus, at vi stadig har så let adgang til natur. Jeg mener, at når de bygger sådan en betonklods på 100 hektar, så tager de synsfeltet fra hele den strækning fra Tangkrogen og til Ballehage. Dermed mister Aarhus en attraktion,« siger Asger Muurholm.

Han bruger strækningen til både gå-, løbe- og cykelture, og så vinterbader han også ved Ballehage Strand. Gerne så ofte, han kan komme til det.

»Vi får ødelagt vores udsigt, og det bliver ikke det samme åbne naturområde, som vi har nu,« lyder det videre fra ham.

Den holdning er han langtfra alene om. B.T. har talt med en håndfuld borgere, som alle mener, at det vil gøre byen langt mindre attraktiv.

»Jeg synes, det er dybt tragisk, at man ødelægger det smukke, smukke, der er ved den her by. At den er så tæt på havet. Nu bliver det bremset af den her væg af kraner og siloer,« siger Nanna Herluf, der har boet hele sit liv i centrum af Aarhus, og som nu bor på en båd på Tangkrogen som en af de nærmeste naboer til containerhavnen.

Anne Vallentin González, der bor i Strandparken med udsigt over bugten, er helt enig. Både fordi det vil begrænse hendes udsigt, men lige så meget fordi hun føler, at man prioriterer forkert.

Ifølge hende virker det til, at industrien bliver prioriteret frem for naturen og havmiljøet.

»Jeg synes, det er utilsigtet og chokerende, at det er det udtryk, man gerne vil sætte i Aarhus,« siger hun til B.T.

En sådan udvidelse vil nemlig ikke alene påvirke udsigten. Den vil også påvirke bugtens miljø og byens infrastruktur på godt og ondt.

De blå streger viser det nuværende areal på havnen. Hvis det bliver vedtaget af, at havnen skal udvides med 100 hektar, vil den komme til at fylde hele det røde areal, som i dag er vand. Illustration: Aarhus Kommune
De blå streger viser det nuværende areal på havnen. Hvis det bliver vedtaget af, at havnen skal udvides med 100 hektar, vil den komme til at fylde hele det røde areal, som i dag er vand. Illustration: Aarhus Kommune
Vis mere

»Jeg synes faktisk, det er lidt at pisse på folk for at sige det ligeud. Det er noget svineri. I industriens tegn kan man ikke bare tillade sig at ødelægge naturen,« siger hun med henvisning til dyrelivet i bugten, som formentlig også vil blive påvirket, når et stykke havbund svarende til 140 fodboldbaner forsvinder.

Det er Aarhus Havn, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) er formand for, der har spurgt kommunen, om det er muligt, at de kan udvide erhvervshavnen med de cirka 100 hektar over de næste 30 år.

Det vil dog kræve en kommunalplansændring, og at der derefter udarbejdes en lokalplan. Derfor er sagen nu i offentlig høring indtil 3. marts.

Kommunen, der ejer Aarhus Havn, mener, at en udvidelse af havnen vil kunne bidrage til en positiv økonomisk udvikling i den østjyske region og samtidig bidrage til at udvikle transportinfrastrukturen mod mere energieffektiv og miljøvenlig godstransport.

De argumenter giver kritikerne dog ikke meget for.

»Jeg ser ikke noget bæredygtigt i, at man vil have flere tusind ekstra lastbiler til at køre igennem Aarhus hver dag. Så jeg tror, at væksten i stedet skulle være, at man bliver ved med at være en attraktiv by at bosætte sig i. Så væksten skal komme i livskvalitet,« siger Asger Muurholm.

Eva Thorsager Sonne, der i mange år har sejlet på bugten og stadig bruger stedet som åndehul flere gange om ugen, kan godt se fordelene i, at transporten foregår på vandet, men hun forstår ikke, hvordan man kan finde på at gøre det på bekostning af havmiljøet.

»Det er måske rigtigt nok, at der ikke er lige så meget forurening, når transporten foregår på vandet, men jeg synes jo, at man ødelægger havmiljøet i det her område af bugten ved det. Jeg synes, det virker lidt som et prestigeprojekt for kommunen og borgmesteren,« siger hun.

Så langt rækker havnen ud i Aarhus-bugten i dag Asger Muurholm håber virkelig ikke, at havneudvidelsen bliver en realitet, så den kommer til at fylde endnu mere. Foto: Byrd / Jiri Thomas Kjeldgaard
Så langt rækker havnen ud i Aarhus-bugten i dag Asger Muurholm håber virkelig ikke, at havneudvidelsen bliver en realitet, så den kommer til at fylde endnu mere. Foto: Byrd / Jiri Thomas Kjeldgaard
Vis mere

Den massive modstand har gjort, at der er blevet stiftet en forening, som kæmper for bevarelsen af bugten. 'Beskyt Aarhus-bugten' hedder den.

Formand Svend Erik Kristensen kan slet ikke se nødvendigheden i en større havn i Aarhus.

Han mener, ligesom flere andre borgere B.T. har talt med, at man i stedet burde benytte andre områder eller havne i landet, som ikke ligger nær så tæt på beboelse, og som samtidig har masser af plads til rådighed.

»Hvis der havde været et svirrende behov, så må man måske give køb på naturen, men her er det fuldstændig unødvendigt,« lyder det fra ham.

Han så i stedet gerne, at man inddragende havnen i Grenaa og måske et landområde tæt på motorvejen.

På tirsdag afholder foreningen derfor også et borgermøde, hvor alle er velkomne.