Køkkenknivene var ikke låst inde, og ingen var hjemme den næste halve time, så hun gjorde det. 18 snitsår på højre arm, ni på den venstre.
12 år gammel og ingen lyst til at leve.
Hvordan håndterer man det? Ergoterapeuten Pernille er ansat som hjemmepasser til aflastning hos en familie i Horsens, hvor hun skal tage sig af en 12-årig pige med autisme. Pernille nævnes uden efternavn i denne artikel af hensyn til den 12-årige. Forældrene har givet hende lov til at fortælle familiens historie, fordi familien gerne vil sætte fokus på manglende hjælp til psykisk sårbare børn og håber på at kunne råbe kommunen op.
Det var Pernille, der opdagede den 12-åriges selvskade, da hun mødte ind på arbejde i onsdags. Det er hendes første rigtige arbejde, efter hun blev færdiguddannet ergoterapeut i januar. Egentlig var hun kun ansat til at være hos pigen syv timer om ugen, men hun blev hurtig klar over, at der var massivt behov for hjælp.
Horsens Kommune gik med til at sætte hende op i tid til 27 timer i ugen. Men ifølge Pernille og pigens forældre har der alt for længe været alt for lidt hjælp til den 12-årige pige.
»Jeg har aldrig set noget så voldsomt. Jeg gik i chok, da jeg opdagede hendes snitsår. Pigen har været dybt ulykkelig længe og har ikke fået den tilstrækkelige hjælp,« siger hun.
Da B.T. taler med Pernille, sidder hun og våger over pigen på 26. time i streg. Skyller sårene på pigens arme og trøster. Hun tør simpelthen ikke tage hjem fra sit arbejde af frygt for, at pigen vil forsøge at begå selvmord.
Pigens mor er også selvmordstruet, har været indlagt tre gange og er p.t. sygemeldt med depression, så selvom der også er en far i familien, er der ikke mange ressourcer at gøre godt med.
»Hele familien er i dyb krise, og jeg føler ærligt talt, at jeg står med både pigens og morens liv i mine hænder lige nu,« siger Pernille.
Den 12-årige pige stoppede i sin folkeskole i september 2020, hvor hun blev indlagt på en psykiatrisk afdeling og blev udredt for autisme. Efterfølgende har familien ifølge Pernille fået 12 samtaler med en familiebehandler, et autismekursus og syv timers ugentlig aflastning.
Men den hjælp er langtfra tilstrækkelig, mener familien, der derfor har set sig nødsaget til at hyre en privat socialrådgiver i håb om derigennem at kunne presse Horsens Kommune til at bevilge mere hjælp, for eksempel i form af individuelle psykologsamtaler til pigen. Indtil videre har det kostet familien 16.000 kroner.
»Der har været et utal af skiftende sagsbehandlere i kommunen, og ingen af dem har forstået, hvor dårligt pigen har det, og hvor meget hun har brug for hjælp. Jeg synes virkelig, de er blevet svigtet,« siger Pernille.
Pernille er utilfreds med, at familien ikke har fået mere hjælp, før hun blev ansat for et par måneder siden, og så er hun også utilfreds med, at hun som fagperson ikke fik mere hjælp og støtte af Horsens Kommune, der er hendes arbejdsgiver, i de kritiske dage, hvor pigen var alvorligt selvmordstruet.
»Jeg har brug for supervision og krisehjælp. Det her er for meget for mig at stå alene med, og jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er et akutteam i kommunen, man kan komme i kontakt med døgnet rundt, når det virkelig brænder på,« siger Pernille.
I afmagt skrev hun derfor et opslag om situationen på Facebook, hvor hun efter aftale med familien efterlyste gode råd og vejledning. Herigennem fik hun kontakt med en autismekonsulent og en krisepsykolog, som hun vendte situationen med.
Horsens Kommunes akutteam har besøgt familien fredag, og mandag fik den 12-årige pige et behandlingstilbud på en døgninstitution.
»Familien er rigtig glade for, at deres datter nu endelig er et sted, hvor hun kan få hjælp. Men jeg har stadig tænkt mig at klage over hele forløbet, der i mine øjne har været helt skævt,« siger Pernille.
Horsens Kommune har ikke mulighed for at kommentere den konkrete sag. Men kommunens chef for Børn og Forebyggelse, Helle Støve, fortæller, at kommunen altid bestræber sig på at tilbyde den rette støtte så hurtigt som muligt.
»Vi kigger på forældrenes samlede kompetencer – både mor og far – når vi skal se på, hvilken støtte og hjælp der passer til barnets behov. Der kan være sager og situationer, der udvikler sig så hurtigt i en negativ retning, at det for familien kan opleves, som om kommunen ikke handler i sagen, men vi bestræber os altid på at sikre barnet,« siger hun,
Hun fortæller også, at det er en lægefaglig vurdering eller børnepsykiatrisk afdeling, der har kompetencen til at vurdere, om barnet er selvmordstruet, og som kan beslutte at indlægge barnet. Vurderes det, at der ikke er grundlag for at indlægge barnet, vil børnepsykiatrisk afdeling underrette kommunen, som herefter vil vi vurdere, hvilke støtteforanstaltninger der er behov for.
Moren til den 12-årige pige har over for B.T. bekræftet Pernilles udlægning af sagen, og B.T. har set en række dokumenter i sagen.
