Opdatering: MitID er oppe og køre igen.

Der er i øjeblikket store problemer med at logge ind på MitID.

Det vil sige, at danskerne ikke kan benytte MitID til at komme ind på hverken netbank, 'Min Sundhed' eller andre vitale funktioner.

Det bekræfter Digitaliseringsstyrelsen over for B.T.

»Vi oplever desværre nogle udfordringer. Vi kender ikke omfanget eller hvorfor endnu.«

MitIDs hjemmeside er også underlagt.

På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside skriver de, at de arbejder på sagen.

»Der opleves i øjeblikket ustabil drift på MitID, hvor nogle brugere har problemer med at bruge MitID. Således kan nogle brugere i øjeblikket ikke logge på offentligt og private tjenester som for eksempel borger.dk, netbanker mv., ligesom nogle brugere kan have problemer med at godkende online betalinger med MitID. Leverandøren arbejder på højtryk på at stabilisere driften.«

B.T. følger sagen.