Hvad skal vi gøre, og hvor skal vi søge hen, hvis der udbryder krig i Danmark?

Svaret på det spørgsmål er svært at finde frem til, når man eksempelvis laver en googlesøgning. Og det bør der ændres på, mener Peer Henrik Hansen, efterretningshistoriker og leder af Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Odense er ifølge Peer Henrik Hansen bare én af mange kommuner, der i øjeblikket ikke er klar, hvis det frygtelige skulle ske, at der udbryder krig i Danmark.

Man kan da også læse på Beredskab Fyns hjemmeside, at der ifølge de nationale myndigheder »ikke foreligger nogen aktuel militær trussel mod Danmark.«

»Der er derfor lige nu ikke grundlag for at klargøre beskyttelsesrum i Danmark,« skriver Beredskab Fyn.

Det undrer dog Peer Henrik Hansen, at man forholder sig sådan til danskernes sikkerhed.

»Det er som at sige, at der ikke er udsigt til brand. Og nej, det er der måske ikke, men vi har stadig en brandslukker og en plan i tilfælde af, at det sker,« forklarer han.

Peer Henrik Hansen mener, at det manglende overblik og beredskab i tilfælde af krig handler om en berøringsangst i den danske befolkning.

»Det er jo nok fordi, vi så længe har haft en tilbagelænet holdning til krig. Vi er lullet ind i en tornerosesøvn. Og de kommunale planer afspejler, at vi ikke tænker i de baner længere,« forklarer Peer Henrik Hansen.

Men med krigen i Ukraine og Vladimir Putins atomtrusler er det blevet tid til at vågne fra den lange lur, mener historikeren.

For der er ifølge ham en risiko for, at krigen også kan bryde ud her.

Om der reelt mangler en beredskabsplan i kommunerne i tilfælde af krig, eller det blot er kommunikationen, der halter, det har Peer Henrik Hansen svært ved at gennemskue.

»Umiddelbart er der plads til store forbedringer. Men jeg håber da, at der er nogen, der kommer og siger til mig, at jeg er forkert på den. At der ligger en plan klar i alle kommunerne, og at man har beskyttelsesrum nok,« fortæller Peer Henrik Hansen.

Langelandsfortet blev i 1997 omdannet til museum og her ses museumsleder Peer Henrik Hansen (midtfor) sammen med Dronningen, da hun besøgte Langelandsfortet i 2016 (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016).
Langelandsfortet blev i 1997 omdannet til museum og her ses museumsleder Peer Henrik Hansen (midtfor) sammen med Dronningen, da hun besøgte Langelandsfortet i 2016 (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016). Foto: Henning Bagger
Vis mere

Beredskab Fyn oplyser, at offentligheden først får information om områdets beskyttelsesrum ved et ændret trusselsbillede.

»Der vil også i den forbindelse blive delt den nødvendige information til bygningsejere. Eksempelvis påhviler det i givet fald bygningsejerne at rydde og klargøre sikringsrummene, der typisk anvendes til andre formål i fredstid,« står der på det kommunale beredskabs hjemmeside.

Beredskabsstyrelsen estimerer, at der i dag eksisterer 'noget under' fire millioner pladser i landets sikrings- og beskyttelsesrum, men styrelsen fastslår samtidig følgende:

»De er ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug i tilfælde af uvarslede hændelser.«

Skal arbejdet med at klargøre rummene sættes i gang, skal det ske på foranledning af ministeren, lyder det.

Det arbejde, er der dog lige nu ikke nogen, der overvejer at sætte i gang.

Sådan lød i hvert fald beskeden fra Forsvarsministeriet, da B.T. henvendte sig i slutningen af sidste uge for at få at svar på, hvad der kan få ministeriet til at kræve, at sikrings- og beskyttelsesrum bliver gjort operative.

Også ministeriet henviser til, at der ikke er nogen øget krigstrussel mod Danmark.

Andre læser også