25 procent. Så meget har rethvalerne tabt sig siden 1980erne.

Og ifølge forskerne er årsagen den globale opvarmning.

Det er forskning fra Aarhus Universitet, der har dokumenteret vægtabene. Forskerne begyndte at måle rethvalerne i 1980erne, og siden er hvalerne blevet tyndere og tyndere, forklarer Fredrik Christiansen, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og som står bag de nye resultater, i en pressemeddelelse.

»Rethvalerne er 25 procent tyndere, end de var i 1980erne. Det er skidt for hvalbestanden, for det betyder, at de nyfødte hvalunger har en større risiko for at dø,« siger han og forsætter:

»Heldigvis er rethvalerne i Sydhavet ikke truede, men fortsætter udviklingen, kan de blive det.«

Rethvalerne har fået deres navn, fordi de blev betragtet som de 'rette' hvaler at fange. Allerede i 1300-tallet gik jagten på de store hvaler ind, og i flere hundrede år blev de jaget vildt i både den nordlige og sydlige del af Atlanterhavet. De blev jagtet for den olie, der var i deres fedt: tran.
Rethvalerne har fået deres navn, fordi de blev betragtet som de 'rette' hvaler at fange. Allerede i 1300-tallet gik jagten på de store hvaler ind, og i flere hundrede år blev de jaget vildt i både den nordlige og sydlige del af Atlanterhavet. De blev jagtet for den olie, der var i deres fedt: tran. Foto: Fredrik Christiansen/Aarhus Universitet
Vis mere

Rethvalerne lever i sommerhalvåret på den sydlige halvkugle i havet omkring Antarktis, hvor de æder sig fede.

Når vinteren rammer i juni, svømmer de nord, og mange af dem samler sig bugten ud for byen Hermanus i Sydafrika, hvor de parrer sig og opfostrer nyfødte unger.

Der er ingen hvalføde i vandet, hvorfor mødrene tærer på de fedtdepoter, de har opbygget om sommeren.

Hele sommeren svømmer rethvalerne rundt under havisen, åbner gabet og lader havvand, krill og vandlopper strømme ind i munden. Her sorterer hvalernes barder – en slags filter – de små dyr fra saltvandet. Uden at bruge ret meget energi æder hvalerne på den måde enorme mængder mad.

»Men de store stimer af krill skrumper ind – og det betyder, at hvalerne ikke kan nå at spise sig lige så fede som tidligere,« fortæller Fredrik Christiansen.

Ifølge forskerne skrumper stimerne af krill ind, fordi der er blevet mindre af deres føde, nemlig planteplankton. Det trives bedst i det kolde vand ved Antarktis, og i takt med at havtemperaturen stiger, bliver der mindre planteplankton.

I stedet har hvalerne søgt længere mod nord, hvor der findes en anden og knap så energirig form for krill.

»Længere mod nord er der mindre mad til de små krebsdyr. De bliver derfor ikke så store og fede, som de dyr, der lever under havisen ved Antarktis,« siger Fredrik Christiansen.

Rethvalerne er 25 procent tyndere, end de var i 1980’erne. Det er skidt for hvalbestanden, for det betyder, at de nyfødte hvalunger har en større risiko for at dø.
Rethvalerne er 25 procent tyndere, end de var i 1980’erne. Det er skidt for hvalbestanden, for det betyder, at de nyfødte hvalunger har en større risiko for at dø. Foto: [nid:66778623]
Vis mere

Som en konsekvens af vægttabet føder hvalerne færre unger, som tillige er mindre og svagelige.

»I 1980erne observerede forskningen, at rethvalerne ved Sydafrika fik en ny kalv hvert tredje år. Men fordi de i dag har svært ved at æde sig tykke og fede i løbet af sommeren, er det faldet til hvert femte år. Det gør, at populationen vokser markant langsommere,« siger Fredrik Christiansen

De unger, der bliver født, er i dag mindre og vokser langsommere.

»Mængden af fedt på hvalmoren hænger direkte sammen med, hvor meget energi hun kan give til sin kalv gennem mælken. Når moren er tynd, får kalven mindre energi og vokser langsommere,« siger han.