Unge kvinder i alderen 16 til 29 år vælger i stigende grad at blive - eller forblive - medlem af landets idrætsforeninger.
Det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN), som er blevet offentliggjort lørdag.
Det er især de 25-29-årige kvinder, der er blevet flittigere i idrætsforeningerne. Fra 2016 til 2024 er andelen af foreningsaktive kvinder i denne aldersgruppe steget fra 28 til 36 procent.
For aldersgruppen 20 til 24 år er andelen steget fra 33 til 40 procent og for de 16-19-årige er andelen, der er medlem af en idrætsforening, steget fra 47 til 50 procent.
Næstformand hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) Frans Hammer er glad for udviklingen, der er sket i en tid med "stigende digitalisering". Her mener han, at fysiske fællesskaber har fået en særlig vigtig rolle.
- Vi har sammen med de 62 specialforbund og mere end 100 idrætter, som vi har under vores hat, virkelig arbejdet på at sætte konkurrencen lidt ned og motionstilbuddene op.
- Det, der optager danskerne, er ikke, at vi deler to hold i en håndboldhal og spiller kamp mod hinanden. Det er at komme ud i naturen, siger Hammer.
Han fortæller, at DIF blandt andet har arbejdet med at sænke indgangsbarriererne til at kunne deltage i forskellige idrætsgrene.
I ishockey har man eksperimenteret med at spille på en mindre bane, og i håndbold har foreninger prøvet at spille med blødere bolde, fortæller Hammer.
Stigningen er både sket inden for individuelle idrætsgrene som dans, gymnastik, løb og styrketræning, men også inden for boldspil som håndbold og fodbold. Boldspil er særligt populært hos de 20-29-årige.
- Der har aldrig været så mange unge piger, der spiller fodbold, siger han.
Ellers peger næstformanden på, at ønsket om at få en pause fra telefonen formentlig har været med til at få flere unge kvinder ind i idrætsforeninger.
- Vi tror på det her analoge fællesskab i idrætsforeningen, hvor telefonen ligger langt væk. Vi ser nogle trends blandt andet hos kvinder i de større byer om at få skærmen væk og fællesskaberne op.
- Den største idrætsfacilitet, vi har, er naturen. Det er motionstilbud, som foregår udenfor. Vi er gået fra indeidræt med store hold, til at det foregår udenfor med mindre hold, siger Frans Hammer.
Trods den stigende andel af unge kvinder i idrætsforeningerne er der stadig et efterslæb i forhold til de jævnaldrende mænd.
Der er altså flere drenge og unge mænd, der dyrker idræt i foreningerne, sammenlignet med unge kvinder.
Derfor kræver området stadig fokus, mener Frans Hammer.
- Vi ser, at piger i højere grad end drenge vælger idrætten fra på grund af konkurrencefokus og utilfredshed med træningen, siger Frans Hammer.
Ofte falder de unge kvinder fra, når de begynder på efterskole eller på en ungdomsuddannelse og vender først tilbage igen til idrætsforeningerne, når de har fået børn, forklarer han.
/ritzau/
