Fredag slog den amerikanske præsident Donald Trump løs med sin toldhammer igen. Denne gang rettet mod EU og dermed også Danmark. 

»Vores diskussioner med dem (EU, red.) fører ingen vegne. Derfor anbefaler jeg en direkte told på 50 procent fra den Den Europæiske Union, der begynder den 1. juni 2025. Der er ingen told, hvis produktet er bygget eller fremstillet i USA,« skrev Donald Trump på Truth Social fredag.  

I første omgang vil en told på 50 procent ramme Danmark, fortæller økonom i Jyske Bank Mikkel Høegh.  

»Det betyder, at amerikanerne vil købe færre danske varer, fordi de bliver dyrere. Og dermed er der mindre efterspørgsel. I dag er USA Danmarks største enkeltstående eksportmarked. Og det er i høj grad medicin. Dog bliver en del af den danske eksport produceret i USA, og den bliver derfor undtaget,« siger han.

Mikkel Høegh nævner Novo Nordisk som et eksempel på et dansk firma, der har en stor eksport til USA, men som også producerer i USA. 

Han mener dog, at man lige skal afvente, hvad der kommer til at ske i praksis. Tolden mod EU er endnu ikke effektueret, og det er set tidligere, at Donald Trump har måtte kravle ned fra toldtræet, når konsekvenserne er gået for ham. 

I stedet er der indgået aftaler om lavere toldsatser eller gjort undtagelser, hvis tolden har ramt amerikanske virksomheder. Eksempelvis blev elektroniske varer fra Kina undtaget told, fordi techgiganterne får produceret stort set alt deres grej i Kina. 

I det hele taget har Trump forregnet sig, mener Mikkel Høegh.  

»En told på 50 procent mod EU vil ramme som en boomerang. For Donald Trump laver told for at få produktionen til USA. Men verden er mere kompliceret. Det kan tage fire-fem år at sætte en vare i produktion i USA,« siger Mikkel Høegh og fortsætter: 

»Der skal bygges en fabrik, der skal findes arbejdskraft, og der skal etableres forsyningskæder. Det gør man ikke uden videre, og så længe, der ikke er etableret produktion i USA, vil landet fortsat være afhængig af at importere«. 

Og lægges tolden oveni, ja, så lander regningen ét sted, og det er hos den amerikanske forbruger. 

»Der er allerede midtvejsvalg i 2026, og så sidder Trump i en kattepine. For den amerikanske forbruger vil opleve, at varerne bliver dyrere, og det er der en sandsynlighed for, at vælgerne straffer. Produktionen kommer i hvert fald ikke til USA inden,« siger han. 

Og han sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved, om Trumps masterplan nogensinde kommer til at ske. 

»Virksomheder går op i, at der er tillid til de bærende institutioner i et land, før de investerer. Og netop Donald Trumps angreb på de bærende institutioner som eksempelvis domstolene skaber en usikkerhed, som betyder, at mange virksomheder vil afvente og se, hvad der sker. Og ikke etablere sig med fabrikker og store investeringer før de er sikre på, at der er politisk stabilitet,« siger Mikkel Høegh.

EU har endnu ikke reageret med en modtold. Handelskommissær Maros Sefcovic har i et opslag på X appelleret til, at parterne forhandler sig frem til en løsning.