Ansøgning efter ansøgning er blevet skrevet og sendt af sted. Men alligevel er 26-årige Samuel Mourkus, fem måneder efter han blev færdiguddannet jurist, stadig arbejdsløs.

»Jeg er hverken kræsen eller privilegeret nok til kun at søge inden for juraen, så jeg søger også ufaglært i hotel- og restaurationsbranchen eller som rengøringshjælp. Men lige meget hvad jeg gør, så får jeg at vide, at jeg mangler erfaring.«

Og den besked har gjort Samuel Mourkus så frustreret, at han for nylig satte sig ned og skrev et indlæg i Berlingske, hvor han blandt andet spørger, 'om det er ham, den er helt gal med, når han ikke kan få job?'.

Til B.T. forklarer den 26-årige jurist, at han mener, at den største fejl, han har begået under sin studietid, har været at prioritere gode karakterer over erhvervserfaring.

»Mit problem er jo, at jeg ikke har studierelevant erfaring, og jeg har ikke det store netværk – og det er åbenbart vigtigere end de karakterer, jeg har fokuseret på at få. Så nu kan jeg ikke få mit første job og muligheden og chancen for at bevise, hvad jeg kan.«

Hvis skyld er det, at du har prioriteret forkert?

»Det er alles skyld, og det er ingens skyld. Nogen vil jo nok sige, at det er min skyld, at jeg har lyttet til de forkerte råd, men man kan også sige, at det er universitetets skyld, at de har fortalt mig forkerte ting, eller at det er statens skyld, fordi de ikke giver virksomhederne incitamenter til at tage nyuddannede uden erfaring ind,« siger Samuel Mourkus.

Han fortæller, at selvom flere af hans studiekammerater havde studiejob under uddannelsen, så valgte han det selv fra. Det var han nemlig blevet rådet til af »professorer, undervisere og vejledere«, fortæller han.

»Jeg synes, studiet var svært, og at det fyldte mere end rigeligt, så jeg kunne ikke overskue at have et studiejob. Det kunne flere af mine holdkammerater heller ikke, men de havde brug for pengene for at kunne leve, og så gav det selvfølgelig også lidt til cv'et. Men når jeg ikke fulgte trop, var det, fordi jeg talte med professorer, undervisere og vejledere, der sagde: 'Fokusér på karakterer og studiet',« siger Samuel Mourkus og spørger retorisk:

»Du kan godt komme igennem jurastudiet med bundkarakterer – men hvor meget jura har du så forstået?«

Men i stedet for, at de gode karakterer, den unge jurist har fået i løbet af sin studietid, har skaffet ham et job som nyuddannet, så har han i øjeblikket gentagne aftaler med jobcenteret – og det på trods af, at han prøver ihærdigt at få job.

For en uge siden, da Samuel Mourkus skrev indlægget i Berlingske, havde han søgt 72 stillinger og været til fem samtaler. Siden har han sendt endnu 23 ansøgninger og været til tre samtaler.

En af samtalerne har resulteret i et frivilligt job ved Københavns Retshjælp, hvor han er fem timer om ugen, men ellers er Samuel Mourkus alt i alt oppe på at have sendt 94 ansøgninger og have siddet over for syv arbejdsgivere, der gang på gang har givet ham samme besked:

»Du mangler erhvervserfaring.«

Hos Dansk Erhverv, der repræsenterer cirka 18.000 virksomheder, der dagligt hyrer og fyrer, kan arbejdsmarkedschef Peter Halkjer godt forstå den besked.

»Råd nummer ét, når man tager en lang videregående uddannelse og gerne vil hurtigt i job, er, at man skal sørge for at få relevant erhvervserfaring under sin uddannelse, og derfor er det brandærgerligt, at Samuel ikke har prioriteret det,« siger Peter Halkjer og fortsætter:

»Det handler om, at det typisk er i erhvervslivet, man får den teoretiske del af sin uddannelse perspektiveret, og at man får skabt forbindelse til nogen, der kender nogen. Netværk er en af de mest betydningsfulde rekrutteringskanaler for mange virksomheder.«

Peter Halkjer råder derfor Samuel Mourkus til at tænke i alternative baner og for eksempel søge job i provinsen.

B.T. har også rakt ud til Juridisk Institut på Københavns Universitet og spurgt, om de råder de studerende til at prioritere tiden på læsesalen og de gode karakterer frem for erhvervserfaring.

»Jeg er ked af, at Samuel har fået en opfattelse af, at vi opfordrer studerende til at undgå studierelevant arbejde,« siger Kristian Cedervall Lauta, der er prodekan for uddannelse på Københavns Universitet:

»I vores skriftlige og mundtlige kommunikation opfordrer vi vores studerende til at finde en bæredygtig balance mellem studiejob, deres studier og øvrige interesser. Vi oplever lige nu nærmest komplet beskæftigelse iblandt vores kandidater, så at italesætte det her som et generelt problem kan jeg ikke genkende overhovedet,« siger han.

Derudover understreger prodekanen, at de jurastuderende, så vidt han er orienteret, er blandt de studerende på Københavns Universitet, der har mest studierelevant arbejde.

Alligevel kan Samuel Mourkus fortælle, at han efter at have skrevet sit indlæg i Berlingske har fået mange positive tilkendegivelser fra folk, der har prioriteret som ham selv og fortrudt det.

»Det gør mig glad, at der er folk, der skriver til mig, at de står i præcis samme situation. At det ikke bare er mig, der har misforstået noget, når jeg har prioriteret de gode karakterer, fordi andre oplever det samme, men bare ikke tør sige det højt.«