En statue af Jens Galschøit pryder for odenseanerne på Gråbrødre Plads. Men blomsterne rundt om statuen er ikke tiltænkt odenseanerne.
»Jeg så gerne, at det blev et sted, hvor man kan komme med blomster,« siger Liliya Semenyuk Schmidt og fortsætter:
»De ukrainske kvinder, der mangler blomsterbuketter i hjemmene, kommer til at se dem her, nu når deres mænd kæmper i krigen. Det kommer til at give dem mere gejst, så de ikke helt falder fra hinanden.«
Liliya Semenyuk bor i Danmark, men er født i Ukraine. Hun mener, at den nyopførte statue skal bruges som et monument for forøget kampgejst til ukrainerne.
»Kvinderne skal tage fat i hinandens hænder og stå stærkt sammen,« forklarer Liliya Semenyuk Schmidt om alle de koner, kærester og mødre, der har deres mænd fanget i krigen.
Jens Galschøit er kunstneren bag statuen i centrum af Odense, og han deler Liliya Semenyuk Schmidts fortolkning af statuen.
»Den hedder Pillar of Shame. Så det er både en udskamning af det, Rusland gør, men også et mindested for ofrene.«
»Vi sidder jo alle sammen hver eneste dag og kigger på ofrene og børn, der bliver slået ihjel, og voksne, der gør heroiske gerninger. Jeg tror, det berører os alle sammen,« siger Jens Galschøit.
Hvis du selv skulle sende en hilsen eller et opråb, hvad skulle der så stå?
»The old cannot kill the young forever – de gamle kan ikke dræbe de unge i al evighed, for så uddør de. Og det er et meget håbefuldt udsagn,« siger han og tilføjer:
»For uanset hvad Rusland gør, så vil de aldrig kunne slå Ukraine ned.«
Og det er et synspunkt, som Liliya Semenyuk Schmidt deler.
»Vi står sammen som nation, og vi kæmper til det sidste. Vi viser os, vi rejser os, og vi går videre,« siger hun.
Liliya Semenyuk Schmidt forklarer, at hun stadig har familie og venner i Ukraine.
»De håber stadig på frihed i Ukraine,« siger hun.
Statuen er blevet opført 16 dage efter Ruslands invasion af Ukraine, og flere tusinde mennesker er blevet dræbt som følge af krigen.
Derfor er det vigtigt for Liliya Semenyuk Schmidt at understrege:
»Hvert eneste menneske vil blive husket. Og de rigtige mennesker skal stilles til ansvar for deres handlinger.«
Liliya Semenyuk Schmidt har placeret en buket røde jasminblomster foran statuen.
»Med mine blomster tænker jeg på min mor. Min far. Mine venner. Den almindelige befolkning i Ukraine.«
Jasminblomsten er stærk og kan klare frost og kulde – ligesom de ukrainske soldater, tilføjer Liliya Semenyuk Schmidt.
»Der kommer en dag, hvor vi alle kommer til at hilse på hinanden med smil på læberne,« siger hun afslutningsvis.
