»Tanken om, at den båd måske har ligget hernede, det er jo ubehageligt. Det er ikke så godt, for hvad kan der så ske?«
Det fortæller Jette Madsen, der er ansat som købmand på den lille danske ø Christiansø.
B.T. har været til stede på øen for at tale med de beboere, der har stået i orkanens øje.
Med sine 98 beboere er Christiansø pludselig blevet centrum for det sprængfarlige, geopolitiske kæmpedrama om Nord Stream 1 & 2-rørledningerne, der blev sprængt i luften i september sidste år.
En båd lagde, ifølge tyske medier, angiveligt til ved den danske ø nær Bornholm, før de, ifølge blandt andet ARD og Zeit, sejlede ud til rørledningerne med sprængstof og satte Europa på den anden ende med flere eksplosioner.
En beboer på øen blev ringet op af 18-20 journalister, alene onsdag.
Andre oplevede, at deres børn – og dem selv – blev kimet ned.
Fra USA, fra Japan og fra Danmark.
Turen fra Gudhjem på Bornholm til Christiansø tager en time og et kvarters tid og går øst over det kolde hav med postbåden Peter. Én gang om dagen.
Med ombord er verdenspressen og B.T. – Internationale mastodonter som Reuters og The Wall Street Journal er med – og det viser sig, at øen er lagt ned af opmærksomheden.
En tur over hængebroen, der forbinder Christiansø med Frederiksø, og en kvindelig øboer åbner sin dør, men siger med det samme, at hun ikke orker mere.
»Det har ikke noget med jer at gøre,« siger hun undskyldende.
Hun fortæller, at både hun selv, hendes børn og mange andre på øen er blevet kimet og lagt ned af journalister igen og igen onsdag.
»Vi ved jo ikke noget,« siger hun.
Nogle af dem var endda ret aggressive, forklarer øens administrator, Søren Thiim Andersen nede ved havnen.
»Det er jo en særlig begivenhed. Og så på en trist baggrund. Det er specielt, og det fylder, og nogle journalister har været aggressive og ikke så rare. Det har optaget nogle herude, det fylder noget herude,« siger Søren Thiim Andersen.
Øen er ikke underlagt nogen kommune eller region, og alle – mange af dem fredede – bygninger derude er ejet af Forsvaret og Staten.
Det lille øsamfund er derfor underlagt en administrator, der er ansat af Forsvaret, og så har de 98 beboere et lille, demokratisk øråd.
Søren Thiim Andersen har boet derude i tre år, siden han takkede ja til jobbet. Det isolerede øsamfund er så småt og tæt knyttet, at alle kender alle.
Men ingen af dem havde helt forudset, at de pludselig ville have verdens øjne rettet deres vej.
De opsigtsvækkende historier om bådens færd forbi Christiansø ændrede det fuldkommen. Båden, der angiveligt var læsset med blandt andet dykkere og sprængstof, var ifølge de tyske kilder forbi havnen, og Søren Thiim Andersen fortæller, at han i januar blev kontaktet af dansk politi om netop en båd, der havde lagt til kaj.
»Vi har været involverede i en efterforskning af en båd, der lå her 16.–18. september. Politiet kom herud, hvor vi kiggede på nogle data, og de besøgte nogle enkelte beboere på øen, som havde henvendt sig på en efterlysning.«
Men det er det, politiarbejde der har været. Et krigsskib fra Søværnet sejler godt nok kort efter forbi bag Søren Thiim Andersen, men ellers er der ikke meget, der lugter af højspændt krigsdrama på øen. Solen skinner, nogle håndværkere restaurerer nogle fredede bygninger, og mågesang gjalder lidt. Børn, der går på øens lille skole, leger upåvirket.
»Vi har jo ikke mærket noget til hverken politiet, russere eller ukrainere. Der kommer mange forbi vores ø hver sommer og efterår,« siger købmanden Jette Madsen, mens hendes mand nikker.
Andre smiler høfligt og skynder sig videre. Væk fra den pludselige opmærksomhed mod deres ø i Østersøen.
