Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er sjældent, at voldtægtsforbrydere er direkte modvillige, når retsmediciner Birgitte Schmidt Astrup har dem til undersøgelse og beder dem åbne munden eller trække bukserne ned.

Som lektor og speciallæge i retsmedicin på Odense Universitetshospital er det en del af hendes job at udføre undersøgelser på både volds- og voldtægtsofre og potentielle gerningsmænd.

Og hvis sidstnævnte er sigtet i en sag, foregår undersøgelsen, uanset om vedkommende vil det eller ej.

»Nogle af dem er virkelig søde – flinke og rare, så man tænker: 'Det kan virkelig ikke være rigtigt.' Selvom man godt ved, at det er det,« siger hun og fortsætter:

»Andre gange er der typer, der er virkelig træls, og hvor det er godt, der er en politimand med.«

Birgitte Schmidt Astrup blev ansat på Retsmedicinsk Institut på OUH i 2005, og siden har hun oplevet samfundets syn på voldtægt flytte sig, og rent juridisk blevet begrebet voldtægt redefineret, da samtykkeloven trådte i kraft 1. januar 2021.

Inden loven blev vedtaget, deltog Birgitte Schmidt Astrup sammen med institutleder for Retsmedicinsk Institut på OUH, Peter Mygind Leth, i et møde med daværende folketingsmedlem Kristian Hegaard (RV) for her at fortælle om deres erfaringer med voldtægtsofre.

For eksempel at det ofte er yngre kvinder, der bliver udsat for voldtægt, og at offer og gerningsmand ofte kender hinanden i forvejen.

»Det er i virkeligheden de færreste voldtægter, der involverer enormt meget vold. Det gjorde de heller ikke før samtykkeloven,« siger hun.

Som retsmediciner er det aldrig hendes rolle at vurdere de mulige ofre eller gerningsmænds troværdighed, og hun sætter aldrig spørgsmålstegn ved det, hun får fortalt.

På den måde har hun erfaret, at der er meget stor forskel på, hvordan folk reagerer efter et seksuelt overgreb, og derfor skal man aldrig dømme ofrenes reaktioner. Uanset om de fremstår uberørte eller stærkt traumatiserede.

»Nogle er knugede og har svært ved at snakke, og andre snakker som et vandfald, nogen er egentlig ikke så påvirkede nu og her – og andre igen er slet ikke så påvirkede,« siger hun.

»Det er meget svært at forudse, hvordan man reagerer, når ens inderste grænse bliver overskredet.«

Siden samtykkeloven trådte i kraft, er antallet af sigtelser for voldtægt steget på landsplan, hvorfor den af en række politikere og debattører er udråbt til en succes.

»Det indikerer, at den nye bestemmelse og det deraf affødte fokus på, hvornår der er tale om voldtægt, har medvirket til, at sagerne kommer frem i lyset, og at politiet på den baggrund kan rejse flere sager,« sagde Justitsminister Nick Hækkerup (S) i december.

En del af sigtelserne for voldtægt lander på Maria Fanø-Fredeløkkes bord.

Hun er senioranklager ved Fyns Politi, og det er blandt andet hendes opgave at finde ud af, om der kan rejses tiltale mod en formodet voldtægtsforbryder.

Hvis sagen kommer for retten, er det også hendes opgave at stille offeret indgående spørgsmål om, hvad der er sket.

»Vi er også nødt til at gøre folk ondt – et eller andet sted – for at få en gerningsmand straffet. Men i situationen tænker vi over, at vi skal forsøge at retraumatisere folk så lidt som muligt. Vi er så skånsomme, som vi kan være, men vi skal også stille de svære spørgsmål,« siger hun.

Derfor kan hun godt forstå, hvis nogle ofre kan føle sig angrebet.

»Kommunikation er svær, og kommunikation med et menneske i krise er virkelig svær – af og til bliver ting opfattet på en anden måde, end det var tilsigtet. Det er ikke en undskyldning, men det er vanskeligt.«

På trods af de mange sager om overgreb, bliver arbejdet ikke dystert, forklarer Birgitte Schmidt Astrup. Tvært imod.

»Det synes jeg ikke. Det er, fordi jeg synes, man gør en forskel. Så på den måde er det meget positivt. Rigtig meget.«

Hun peger på, er det i alle tilfælde er vigtigt at huske, at vores seksuelle grænse er noget af – hvis ikke det – inderste og mest personlige. Når den grænse bliver overskredet af en person, man måske kender fra en anden sammenhæng, kan det komme som et chok.

»Det er ikke nødvendigvis volden, der gør det, men når overtrædelse af  de sociale spilleregler også indbefatter et seksuelt overgreb, kan overgrebet medføre ekstra uforudsigelige reaktioner og dermed psykisk traume.«

Andre læser også