Stress, angst, depression, hjerte-kar-sygdomme og udbrændthed.
Præhospitalet, der tager imod borgernes 112-opkald og sender livsvigtig hjælp af sted, udsætter egne ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.
Faktisk er forebyggelsen af de høje følelsesmæssige krav og belastninger, der følger med arbejdet, så »utilstrækkelig«, at Arbejdstilsynet har givet myndigheden et påbud.
Det kan B.T. Aarhus afsløre på baggrund af en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet.
I værste fald kan sådanne forhold og manglende forebyggelse af høje følelsesmæssige krav og belastninger altså øge de ansattes risiko for stress, angst, depression, hjerte-kar-sygdomme og udbrændthed, skriver tilsynet i rapporten.
Henning Voss, der er direktør for Præhospitalet i Region Midtjylland, forklarer, at de tager påbuddet meget alvorligt.
»Det kan være voldsomme hændelser, som de ansatte oplever. Vi tager påbuddet og arbejdet med at sikre medarbejderne meget alvorligt. Påbuddet viser jo, at vi ikke har været gode nok.«
»Det er en samfundskritisk opgave, at borgere kan ringe ind for at få hjælp. Den opgave skal løses. Og de, der skal løse opgaven, skal have gode rammer til det, så de bliver mindst muligt belastede og ikke bliver syge,« siger han til B.T. Aarhus.
Påbuddet fra tilsynet vedrører specifikt de sundhedsfaglige medarbejdere og disponenter, der tager imod 112-opkald viderestillet fra alarmcentralen og sender hjælp ud.
De ansatte sidder i AMK-vagtcentralen, og de står blandt andet for at udsende ambulancer, akutlægebiler og helikoptere på baggrund af borgernes nødopkald.
Opkaldene kan dreje sig om alt fra en klemt finger til livstruende situationer såsom selvmordsforsøg, ulykker, hjertestop, svært syge og fødsler med komplikationer.
De ansatte risikerer at få opkald, hvor borgere kan være »afgået ved døden ved indringning, eller afgå ved døden«.
Alene det sætter store følelsesmæssige krav til medarbejderne. Men derudover oplever de ansatte også at blive udsat for kritik fra både ambulancereddere, læger eller nogle gange borgerne, der er påvirkede af situationen.
Den følelsesmæssige belastning har ifølge de ansatte resulteret i, at de spiser på kontorpladsen, hvis der er travlt, og at det om natten kan være svært overhovedet at tage pauser eller gå på toilet.
Derudover vælger flere ansatte også at køre andre veje hjem for at undgå at blive konfronteret med en adresse, hvor de har håndteret en alvorlig hændelse.
»Vi har set en øget belastning i hele det akutte system. Der er flere og flere borgere, der har henvendt sig til os, og det ekstra tryk skal vi selvfølgelig også imødekomme ressourcemæssigt.«
»Vi kan ikke undgå, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende, men det er vigtigt, vi bliver bedre og gør mere for at sikre de ansatte,« siger Henning Voss.
I rapporten blotlægges en række forhold, som Arbejdstilsynet har reageret på.
Ledelsen har ikke sikret, at der bliver fulgt op på alle hændelser, eller at den høje følelsesmæssige belastning bliver forebygget ordentligt. Selvom flere tiltag er planlagt og etableret, virker tiltagene ikke effektivt, vurderer tilsynet.
Forebyggelsen er decideret »utilstrækkelig« vurderer tilsynet i rapporten.
»Vi er kede, at vi har fået et påbud. Men det er også en mulighed for at sætte mere fokus på vilkårene og vores rammer for arbejdet. For vi vil gerne blive bedre,« siger Henning Voss.
»Der er igangsat en række tiltag. Vi vil være mere systematiske i at følge op, vi vil være opmærksomme på at sikre, at alle får mulighed for at drøfte belastende hændelser, og vi vil iværksatte et tiltag, hvor AMK-medarbejderne drøfter belastende hændelser sammen med ambulancepersonalet. Derudover har vi også indført en kollegastøtte-ordning. Vi har et stort fokus på at sikre de rette rammer.«
Rapporten skriver, at de ansatte kan risikere stress, angst, depression, udbrændthed og hjerte-kar-sygdomme. Er der medarbejdere, der har fået de symptomer af arbejdet?
»Vi har selvfølgelig sygdom i AMK-vagtcentralen ligesom alle andre arbejdspladser. Vi har også set den slags symptomer og sygdom.«
Påvirker belastningen og den manglende forebyggelse deres arbejde med at modtage nødopkald fra borgerne?
»Nej, de er først og fremmest professionelle. De er 100 procent til stede i opkaldene. De har en utrolig god evne til at nulstille og være klar til næste opkald. Men tilsynet har vist, at det er belastende at gøre det igen og igen, så det tager vi alvorligt og retter op på.«
Så borgere skal ikke være bekymrede for at få stressede medarbejdere i røret?
»Nej.«
Præhospitalet har indtil 15. november til at rette op på forholdene.
