Lyt til artiklen

I dag sker det.

En af verdenshistoriens største begravelser afvikles i Westminster Abbey. Det bliver dronning Elizabeths allersidste rejse, inden hun bliver begravet i St. George's kapel ved Windsor Castle.

De britiske medier skriver søndag, at prins William og prinsesse Kates overvejer at lade deres ni-årige søn, prins George deltage i begravelsen.

Ifølge avisen Daily Mail har prinsen og prinsessen besluttet, at prins George er gammel nok til at forstå, hvad der foregår.

Det mest hjerteskærende billede af den blot 12-årige prins Harry og 15-årige prins William til prinsesse Dianas begravelse i september 1997.
Det mest hjerteskærende billede af den blot 12-årige prins Harry og 15-årige prins William til prinsesse Dianas begravelse i september 1997. Foto: STR New
Vis mere

Det bringer dystre minder frem for nogle briter.

B.T. har været ved Buckingham Palace søndag formiddag for at tale med briterne om at lade royale børn deltage i begravelser.

»Der vil være mange mennesker, der føler, at historien gentager sig selv,« siger Vicky Campion, der tydeligt husker prinsese Dianas begravelse for 25 år siden i 1997.

Dengang gik den blot 12-årige prins Harry ved sin mors kiste. Billeder, der fik hele verden til at græde.

Prins Harry har også senere udtalt, at han ikke synes, at 'børn skal blive bedt om at gøre det. Under nogen omstændigheder', sagde prinsen til en journalist fra den britiske avis, The Telegraph i 2017.

Vickie Campion og datteren Poppy er taget til London for sige farvel til Dronningen - på trods af at Poppy desværre har brækket hånden. Mandag sidder de klistret til skærmen, når Dronningen skal begraves.
Vickie Campion og datteren Poppy er taget til London for sige farvel til Dronningen - på trods af at Poppy desværre har brækket hånden. Mandag sidder de klistret til skærmen, når Dronningen skal begraves.
Vis mere

Vicky Campion, der er sygeplejerske husker sig selv på, at der meget stor forskel. Dronning Elizabeth blev 96 år, mens prinsesse Diana blev dræbt i en trafikulykke som 36-årig.

»Når der er børn involveret, så er det hjerteskærende. Det går imod vores instinkter. Vi vil allesammen gerne beskytte vores børn,« siger hun.

Derfor mener hun også, at det er fornuftigt at have prins George med til begravelsen.

»Jeg ved, da min datter Poppys bedstefar døde, ville hun gerne med til begravelse. Hun læste endda et digt op. Men alle børn er forskellige, og de får sikkert råd om, hvad der er bedst for ham,« siger hun.

Leah Crook har kørt i bus i seks timer hele natten med datteren Sophia for at nå til Buckingham Palace søndag.
Leah Crook har kørt i bus i seks timer hele natten med datteren Sophia for at nå til Buckingham Palace søndag. Foto: Julie Maria Rohard
Vis mere

Leah Crook er også taget til Buckingham Palace med sin datter, Sophia, og hun mener også, at det fornuftigt at tale med børn om døden.

»Jeg har en lille dreng, der er ni år, og jeg tror faktisk, han gerne ville være en del af sin bedstemors begravelse. Så hvis man er følelsesmæssigt parat, så synes jeg, han skal med,« siger hun.

Hun husker også tydeligt, da prinsesse Diana døde i 1997.

»Det var meget trist dengang. Men tiden er en anden. De royale børn spiller også en større rolle idag. Hvis familien beslutter, det er rigtigt, så er det rigtigt,« siger hun.

B.T.s royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen, er i London for at dække begravelsen.
B.T.s royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen, er i London for at dække begravelsen.
Vis mere

Tracy Reed mener, at det helt er op til kongelige familie.

»Hvis han er gammel nok til at forstå, hvad der sker, kan han godt komme med,« siger hun og uddyber:

»Det er en anden følelse. Vi vidste,at Dronningen ikke kunne blive ved forevigt. Men det var stadig et chok, fordi hun arbejdede lige op til hendes død.«

B.T. følger Dronningens historiske begravelse hele dagen mandag.