Den britiske prinsesse Eugenie lider af skoliose i så slem grad, at hun har måttet lade sig operere for det. Nu viser hun et barskt røntgenbillede frem.

Prinsessen går rundt med flere metalklemmer og stave i rygsøjlen. Det viser hun i et opslag på Instagram, hvor hun har delt et røntgenbillede af, hvordan hendes ryg ser ud.

Til billedet skriver hun:

'I dag er det international skoliosedag, og jeg er meget stolt af at dele mit røntgenbillede for første gang.'

I opslaget takker hun også personalet på The Royal National Orthopaedic Hospital for deres store arbejde.

Som 12-årig blev prinsessen diagnosticeret med skoliose, der giver skævhed i ryggen i en sådan grad, at det kan kræve behandling og operationer.

For prinsesse Eugenie betød det, at hun måtte under kniven og have sat metal ind i rygsøjlen for at stive den af.

Her ses prinsesse Eugenie (til venstre) sammen med sin søster prinsesse Beatrice (til højre).
Her ses prinsesse Eugenie (til venstre) sammen med sin søster prinsesse Beatrice (til højre). Foto: Toby Melville
Vis mere

Det er første gang, prinsessen viser billedet af, hvor hårdt medtaget hendes ryg er.

Prinsesse Eugenie er datter af prins Andrew og barnebarn af dronning Elizabeth. Hun skal til efteråret giftes med sin kæreste, Jack Brooksbank.

Til efteråret skal prinsesse Eugenie giftes med sin kæreste Jack Brooksbank.
Til efteråret skal prinsesse Eugenie giftes med sin kæreste Jack Brooksbank. Foto: JONATHAN BRADY
Vis mere

/ritzau/