Robinson-producenten mener ikke at være gået over stregen.

Hverken producer på Robinson Ekspeditionen, Jacob Juhl, eller direktør i Strix, Fredrik Hillerbrand, vil høre tale om, at forberedelsen af deltagerne er mangelfuld, som to deltagere ellers har påpeget.

SE BILLEDERNE: VILDESTE ROBINSON NOGENSINDE - HER ER DELTAGERNE

- Det er 100 pct. reality-tv, det her. Vi laver ikke manuskripter, men sætter nogle rammer op for deltagerne, og ingen er blevet fastholdt, som det ellers er fremgået nogle steder. Det er klart, at deltagerne har en kontrakt, som skal overholdes. Sådan er det jo også i den virkelige verden. Men jeg kan ikke genkende nogle af de ting, der har stået i medierne, siger Jacob Juhl om anklagen om, at en kvindelig deltager er blevet holdt tilbage mod sin vilje.

Har det skidt

Alligevel har han det skidt over det, der er sket:

- Jeg er frygtelig ked af hvis, nogle kommer hjem med en skidt oplevelse, men vi gør altså alt, hvad vi kan for deltagerne. Og jeg ved, at de psykologer, vi bruger inden afrejse, er kvalificerede og ikke kun har talt med deltagerne i 10 minutter. Vi klargør deltagerne både fysisk og psykisk inden. Husk på, at det er 12. år, vi laver Robinson - vi ved, hvad vi gør, siger han.

Se lige programmet først

Juhls chef, direktør i Strix, Fredrik Hillerbrand, beklager også situationen, men han har fuld tillid til sin stab:

- Jeg mener ikke, vi er gået over stregen. Jeg synes folk lige skal se programmet først, siger han.

SE BILLEDERNE: VILDESTE ROBINSON NOGENSINDE - HER ER DELTAGERNE