Flere lufthavne blev fredag ramt af et cyberangreb.

Angrebet ramte lufthavnenes check-in og boardingsoftware, og det skaber fortsat kaos mandag. 

Det skriver BBC.

Softwareselskabet bag tjenesten Collins Aerospace oplyser mandag, at det er ved at færdiggøre de nødvendige systemopdateringer for at få systemerne tilbage i fuld drift.

Kaosset fortsætter i lufthavne i London, Dublin, Berlin og Bruxelles. 

I sidstnævnte lufthavn har de bedt flyselskaberne om at aflyse halvdelen af deres fly.