For 300 år siden kunne en dansker som mig være blevet anholdt og smidt i fængsel, hvis han gik rundt og stillede spørgsmål om den svenske marine her i hjertet af den gamle flådebase i Karlskrona.

Men nu er det anderledes. I dag er jeg inviteret med selvsamme formål af Karlskrona Marinmuseum, som er en af Sydsveriges store turistattraktioner. Kun et par timer i bil fra den danske hovedstad.

Men tilbage til dengang, det var farligt for en lidt for nysgerrig dansker at gå rundt i Karlskrona.

Udkig gennem koøjet.
Udkig gennem koøjet.
Vis mere

Byen ligger på den svenske sydkyst og var længe en torn i øjet på den danske flåde. Faktisk fra 1680 frem til napoleonskrigene, hvor Danmarks ambitioner i Østersøen endeligt blev knægtet. Før tabet af skånelandende havde Danmark en afgørende strategisk fordel i forhold til ærkefjenden Sverige: Vores flådehavne blev isfri før deres, og det betød, at den danske flåde konsekvent kom i søen før den svenske, som havde hjemme i Stockholm.

Men med generobringen af Sydsverige i forbindelse med Den skånske krig (1675-1679) besluttede svenskerne at ændre den præmis. De omdannede Karlskrona til fæstningsby og flådehavn i 1680, og få år efter leverede byen en sikker havn til den svenske flåde, som dermed var operationel stort set lige så tidligt på året som den danske.

En afgørende dansk fordel var væk. Om den betød, at danskerne aldrig lykkedes med en tilbageerobring af Sydsverige, er svært at spå om. Men det var en medvirkende årsag. Derfor er historien om Karlskrona fascinerende. Samtidigt er byens arkitektur og byplan med til at gøre den charmerende. Forestil dig området ved Holmen i København krydset med garnisionsbyen Fredericia – alt sammen placeret i den svenske skærgård – og du har et billede af, hvad Karlskrona kan byde på.

Men det er i dag Marinemuseet, der kalder. I 2014 åbnede det en ny kæmpehal, hvor ubåden Neptun er hovedattraktionen. Den er søster til Kronborg, som var ubåden, der lukkede og slukkede det danske ubådsværn tilbage i 2004.

Indenfor i ubåden
Indenfor i ubåden
Vis mere

Kronborg var en svensk ubåd, som den danske flåde lejede. Den gjorde tjeneste i den danske flåde fra 2001 til 2004 og var den mest avancerede ubåd, der nogensinde har sejlet under dansk orlogsflag. Så selvom Neptun er svensk og omgivet af en udstilling, der fortæller historien om det stadigt operative svenske ubådsvæsen, er der masser af guf for danske ubådsentusiaster, marinenørder og amatørmilitærhistorikere.

Og med et gigantisk flåde-legeland og specialudstillinger om både Den Kolde Krig og Karlskronas historie, rammer museet bredt.

Seks meter til loftet og glas fra gulv derop. Sådan byder receptionen, billetsalg og museets restaurant velkommen indenfor i en lys atmosfære. Men bag receptionen leder en ti meter lang kobberbeklædt gang ind i den mørke ubådshal.

Et stemningsskift fra over til under vandet. Den ca. 1.000 tons tunge ubåd fylder hallen ud. Den er 49,5 meter lang og 5,5 meter bred. En gigantisk stålhval helt i sort. Ved siden af ligger Hajen fra 1904, der er Sveriges første operationelle ubåd. Hajen ligner en lille hvalunge ved sidens af sin mor. Fra hver deres ende af det 20. århundrede, har de patruljeret i Østersøen og holdt øje med først og fremmest Rusland, der overtog Danmarks rolle som svenskernes arvefjende, da vi i stedet gav os i lag med Tyskland.

Langs væggen er de fleste af Sveriges mange ubåde udstillet i modelformat, og historien om den rolle de spillede, fortælles.

I den ene ende hænger et messingskilt fra ubåden Ulven, der sank ud for Gøteborg en vinterdag i 1943. Alle ombord druknede. En lille montre med et ur, en tegnebog og en blok med rationeringsmærker fra en af de omkomne, minder om, at det er levende mennesker, der i 111 år har bemandet disse dybets kæmper.

Tanken om at være fanget i en synkende ubåd rammer. Som den må ramme enhver, der besøger en ubåd. Følelsen af klaustrofobi bliver forstærket ombord på Neptun. En guide viser rundt inde på ubådens kommandodæk (koster 40 kr. ekstra). Sengetøj, uniformsjakker og et kortspil delt i fire i kabyssen.

En række veteraner har været med til at bringe ubådens indre tilbage til sådan, som det så ud, da den patruljerede skærgården under Den Kolde Krig.

Man kan næsten lugte sveden fra de 24 uvaskede besætningsmedlemmer.

Her er trangt. Fyldt med rør, ledninger, ventiler, kontakter og små skærme. Der er køjer de steder, hvor der er plads. Privatliv hører sjældent et liv i flåden til, men i en ubåd er pladsen endnu mere sparsom, og køjer ligger ovenpå torpedoer.

Om man kunne høre nitroglycerinen skvulpe rundt i de dødbringende våben er tvivlsomt. Men faktum er, at man sov ovenpå et våben med nok kraft til at sende en 300 meter lang sovjetisk atomubåd til bunds.

Nu kom det aldrig til kamp med russerne, men Neptun nåede både at synke og blive ramt af en torpedo, i sin aktive karriere. Værst var ubådens ufrivillige tur på bunden.

Det skete under en rutinemæssig opladning af batterierne. Neptun har en dieselmotor, men den fungerer kun som generator til den store elmotor, som driver propellen. Men batterierne holder kun ca. et døgn, så skal de lades. Dieselgeneratoren skal bruge frisk luft, og skal af med udstødningen, så når batterierne skal lades, må ubåden søge mod overfladen.

Her kan den enten gå helt op eller sejle lige under overfladen med en snorkel oven vande, som dieselmaskinen kan ånde og udånde igennem. Men under en opladning kom der vand i ubådens snorkel, og inden besætningen kunne nå at gøre noget, var bådens agterende oversvømmet og trak ubåden lodret mod bunden.

Både store og små kan få noget ud af turen til Karlskrona
Både store og små kan få noget ud af turen til Karlskrona
Vis mere

Neptuns operationsdybde går ned til 150 meter, og ved 300 meter imploderer den. Besætningen kendte ikke dybden nøjagtigt, men kunne blot vente på, at ubåden ramte bunden. Imens hang de og dinglede, i hvad end de kunne få fat i, på ubådens inderside, mens deres verden var vendt 180 grader, og måske var på vej mod sit endeligt. .

På 120 meter ramte agterenden bunden. Langsomt lagde ubåden sig fladt på bugen. Til hvad der må have været århundredes lettelsens suk, virkede ubådens pumper, og stille og roligt blev agterenden pumpet tør, og ubåden steg op til overfladen, hvorpå den blev trukket i dok til et større reparationsarbejde.

Havvand, batterier og et elnet som en mindre dansks landsbys er en dårlig kombination.

Ubådsbesætninger skal være gjort af et særligt stof for frivilligt at lade sig synke ned under havets overflade, hvor de krydser rundt med kun søkort, sonar og ubådens hastighed at navigere efter – som en blind med en stok.

Ved en anden uheldsvanger lejlighed kom besætningen til at affyre en af ubådens øvelsestorpedoer. Den gode nyhed var, at den ikke var armeret. Den dårlige var, at torpedoen var udstyret med en målsøgningsmekanisme. Da havet ikke opbød andre mål end Neptun selv, vendte torpedoen sig i en stor halvbue mod sin afsender.

Med op imod 90 knob i timen bragede den halvanden meter lange øvelsestorpedo ind i ubådens skrog. Den slog ikke hul, men igen måtte Neptun i dok, og moderen af alle karosseriskader måtte udbedres.

Militært isenkram er farligt – også i fredstid.

En time går hurtigt i ubådshallen. Flere anekdoter fortælles, og at man går rundt inden i og uden for ubåden, gør historien nærværende i et omfang, hverken modeller eller multimediapræsentationer gør. Det er historiefortælling i størrelsesforholdet 1:1, og kun en tur på åbent hav – eller nærmere under overfalden – ville gøre det mere nærværende. Men tror ikke, publikumspotentialet ville være det samme.

Det angstprovokerende ved ubåden er dog samtidigt det dragende. Dræbende, lydløse og langsomme bevæger de sig rundt i dybets mørke. Uset – og uden selv at kunne se.

Kun en enkelt gang kom det til en åben konfrontation med fjenden fra øst, da en sovjetisk ubåd i 1981 gik på grund i skærgården ud for Karlskrona, og Neptun pludseligt befandt midt i et storpolitisk magtspil mellem neutrale Sverige og supermagten Sovjetunionen.

Endnu et fascinerende kapitel i ubådens historie, men et kapitel du må til Karlskrona for at få i detaljerne i.

Efter ubådshallen byder museet på en mere traditionel historiefortælling, som man møder den på Orlogsmuseet på Christianshavn i København.

Her er alt fra dykkerklokker fra 1700-tallet til gigantiske malerier af søslag. Mest mod russerne.

Leder forgæves efter et billede fra Køge Bugt (fra søslaget i 1710, red.), men som så ofte er det mest sejrene, der fejres, og der fører Danmark på point, når det gælder konfrontationer til søs.

En enkelt interaktiv aktivitet lader dig fyre en kanon af mod et virtuelt forbipasserende dansk linjeskib.

Rammer forbi med lige dele lettelse og irritation.

I det store legeland for børn er der mulighed for at klatre i rigning, gå på line og sejle en korvet i simulator, og i weekenderne kan man bygge og male sin egen ubåd i træ.

Museet byder på stof til flere dage for den dedikerede amatørhistoriker, mens den gennemsnitlige besøgende nok skal regne med at bruge 3-4 timer. Karlskrona ligger ca. 250 km fra København, så turen kan gøres som en endagsudflugt, men kan med fordel integreres i en forlænget sydsvensk weekend.

Allerede fra broen til den holm, museet ligger på, anes en lille, gul blafrende seddel bag viskeren på vores bil. Okay – et besøg i Karlskrona er ikke længere decideret farlig for en dansker. Men husk svenske penge til p-automaten, ellers kan et besøg alligevel ende i karambolage med de svenske myndigheder.