Øerne med de legendariske kokosnødder, solen, smilene og det hvide sand ligger langt ude i Det Indiske Ocean – og venter på turisterne.

Hvad gør man, når vandet er krystalklart, sandet lysende hvidt, palmerne grønne og vajende, og strandene er det rene bountyland? Når øerne er paradis – og beboerne på bedste måde passer dertil?

Hvordan får man det beskrevet, uden at klicheerne nærmest falder over hinanden?

Det vender vi tilbage til.

Det lille ørige ligger ude i Det Indiske Ocean, 1.500 km fra Tanzania og den afrikanske østkyst.

Her lå øerne fredeligt og ubeboet uden for passat-vindene og de historiske handelsruter til de mytiske store kokosnødder tiltrak de første kolonister.

De 116 øer, som Seychellerne består af, 155 hvis de mindste øer og skær tælles med, har et samlet areal på 455 kvadratkilometer. Det er til sammenligning et sted mellem Mors og Falster.

Øerne deles i granitøer, høje øer med bjerge og regnskov, og atoller, flade sandede øer omgivet af koralrev. Kun et fåtal af dem er beboede, og 80 pct., nogle siger op til 90 pct., af landets omkring 90.000 indbyggere bor på den største af øerne, Mahé, hvor den internationale lufthavn også ligger.

I middelalderen skrev en arabisk handelsmand om nogle øer »uden for« Maldiverne, men først 650 år senere, i 1502, kom den portugisiske søfarer, Vasco da Gama, forbi øerne på sin rejse fra Indien til Afrika. Han opdagede først en gruppe koraløer, som han opkaldte efter sig selv: Les Amirantes – Admiraløerne, mens de nærliggende granitøer blev kaldt De syv søstre, og blev indtegnet på søfartskort.

I 1609 blæste et britisk skib fra East India Compagny ud af kurs og kom til North Island. »Et godt sted med træ, vand, kokosnødder, fisk og fugle«, beskrev kaptajnen det, hvilket dog ikke fik briterne til at annektere hverken den eller de øvrige øer.

De »magiske« kokosnødder

Verdens største frugt, Coco De Mer, vejer mellem 15 og 30 kg. når den er frisk. Når  dens indre er tørret ud ,og nødden bliver hul, kan den flyde tusindvis af kilometer i havet.
Verdens største frugt, Coco De Mer, vejer mellem 15 og 30 kg. når den er frisk. Når  dens indre er tørret ud ,og nødden bliver hul, kan den flyde tusindvis af kilometer i havet. Foto: Judith Betak
Vis mere

De de store kokosnødder, Coco de Mer, med de næsten sensuelle former, som findes i variationer over et par velformede baller til en kvindes skød, bragte imidlertid franskmændene på banen.

Nødderne havde man i århundreder fundet i Maldiverne. Her havde man set de dem »falde op« på strandene, og legender om mystiske træer under vand opstod. Nødderne blev tillagt særlig kraft, og de var værdifulde både som medicin og som prydgenstande udsmykket med ædelstene for den europæiske adel.

Alle kokosnødder fundet på strandene skulle afleveres til kongen. Der var dødsstraf for at beholde dem selv og forsøge at sælge dem. Nødderne fik det latinske navn Locoicea maldivica, og det navn hænger fortsat ved, selv om det er noget misvisende.

En anden latinsk betegnelse for Coco de Mer, som de kaldes i daglig tale, er Lodoicea callipyge, hvor callipyge skulle være fra det græske ord for »smukke baller«.

I 1768 besluttede en fransk kaptajn, Jean Duchemi, at sejle fra Maldiverne mod strømmen for at finde ud af, hvor de specielle nødder kom fra.

Han nåede Seychellerne og den næststørste ø Praslin og naboøen Curieuse, som er de eneste steder i verden, hvor Coco de Mer vokser. Han fyldte skibet med kokosnødder, som han senere solgte i Indien, hvorefter markedsprisen faldt drastisk.

Men han fik også flere oplysninger om Coco de Mer. Nemlig at der findes både hun- og hantræer. Hannerne har lange falloslignende rakler, mens huntræerne har de kendte frugter. Det gav anledning til nye myter om ,hvordan det forholdt sig med befrugtningen: »Under stormende nætter hiver hantræerne sig op med rode for at gøre tilnærmelser til huntræerne.«

Ingen har ganske vist set det, men det siges også, at hvis man ser de to mødes, vil man dø eller blive blind.

Og for lige at gøre legenden helt up-to-date er man den dag i dag stadig ikke helt sikker på, hvordan det rent faktisk går for sig, når Coco de Mer formerer sig.

Fransk finansminister bag øens navn

Hovedstaden, Victoria på Mahé.
Hovedstaden, Victoria på Mahé. Foto: Judith Betak
Vis mere

Inden Jean Duchemis ekspedition efter Coco de Mer var øerne allerede inddraget som fransk besiddelse.

Det franske østasiatiske kompagni kontrollerede Mauritius, og i 1744 sendte man en opdagelsesrejsende mod nord for at kortlægge øerne der. Han var den første, som kom til den største ø, Mahé. Tolv år efter erklærede franskmændene officielt Mahé som fransk område, og døbte øen Isle de Séchelles efter kong Ludvig XV’s finansminister, Jean Moreau de Séchelles.

To år efter, i 1770, blev den første koloni etableret på Mahé: ifølge historiske kilder 15 hvide kolonister med syv slaver og fem indere.

Kolonisterne grundlagde den første krydderiplantage, »Le Jardin du Roi«. Et par kilometer oppe i bjergene bag Anse Royale (Royale stranden på østkysten), hvor der blev dyrket kanel, chili, nelliker og muskatnødder.

Krydderihaven ligger der stadig, omend det var lige før, at den allerede dengang helt forsvandt. En fransk løjtnant havde nemlig fået øje på et uventet skib, som han troede var britisk, hvorfor han satte ild til plantagen, som fjenden bestemt ikke skulle få fornøjelse af.

Det viste sig at være et fransk skib, og alle krydderiplanterne gik heldigvis ikke tabt.

I dag er krydderihaven et yndet udflugtsmål, som bestemt er værd at besøge. Der er gange rundt i den store have, og der er navneskilte på de forskellige planter, buske og træer. I plantagens gamle hovedbygning er indrettet et minimuseum og en lille restaurant, hvor der serveres gode kreolske retter, naturligvis krydret med egne krydderier.

Ny kolonisering og nyt navn

Strandene er en af hovedårsagerne for turismen på øerne.
Strandene er en af hovedårsagerne for turismen på øerne. Foto: Judith Betak
Vis mere

Tyve år efter de første kolonister kom til Seychellerne, udbrød revolutionen i Frankrig, og kolonisterne valgte at erklære sig uafhængig af Mauritius og Frankrig.

I de følgende år var øerne neutrale og selvstændige, og der anløb både med franske, britiske og arabiske slaveskibe. I 1811 overtog briterne imidlertid kontrol, navnet Isle de Séchelles blev ændret til Seychelles og omfattede herefter alle øerne.

Men de franske kolonister beholdt deres ejendomme, og briterne synes ikke at have speciel interesse for øerne, hvorfor både sprog og kultur fortsat var fransk med den kreolske kultur blomstrende, også efter Seychellerne i 1903 blev officiel britisk kronkoloni.

Seychellerne blev en selvstændig republik i 1976 med administration, forretningscentrum, virksomheder og langt de fleste beboere, som taler seselwa (kreolsk), engelsk og fransk, i og omkring hovedstaden Victoria på Mahé.

Øernes vigtigste erhverv, turismen, følger strandene. Og de er i særklasse på Seychellerne.

Nogle af de mest luksuriøse hotelresorts holder til på egne private øer, andre af de store resorts på de større øer har egne private små strandbugter, og mindre hoteller ligger i række langs de større strande eller i småbyer, hvorfra man kan køre til stranden.

Som på cykeløen La Digue. Her ligger småhoteller og restauranter ved havnen, og man skal cykle, det gør de fleste, gå eller tage en af de få taxaer for at komme rundt til de strande, som øen er berømt for. Et par kilometer syd for byen ligger den mest berømte: Source D’Argent med småbugter og sandstrimler mellem afrundede granitklipper, som rager dramatisk ud i det klare vand.

Grand Anse stranden på øens modsatte side aspirerer også til at komme på listen over fotogene oplevelser.

La Digue er med et areal på 10 kvadratkilometer den fjerdestørste af granitøerne, og her er fredeligt med stort F, især når de mange dagsturister – øen ligger kun et kvarters sejlads fra Pralin – forlader La Digue sidst på dagen.

Øhop i Seychellerne

Seychellerne består af 116 øer.
Seychellerne består af 116 øer. Foto: Judith Betak
Vis mere

Som turist kan man naturligvis blive på sin ø eller sin resort og gå i zen med hav og himmel. Men de fleste turister på Seychellerne ø-hopper og bor på og besøger flere øer. Klassikeren i den sammenhæng er ophold på de to største øer med et besøg eventuelt med en overnatning eller to på La Digue.

Den internationale lufthavn ligger som nævnt på Mahé, og der er også lufthavn på den næststørste ø, Pralin. Mindre fly tager turen dertil på et kvarter, med katamaranfærge tager det en times tid.

På Pralin er det Coco de Mer, der ud over strandene er den store seværdighed.

Engang groede de store kokospalmer formentlig over hele øen, men i dag findes de i Vallée de Mai inde midt på øen.

Dalen og det omliggende bjergområde er Praslin Nationalpark, som siden 1983 har været Unesco Verdensarv. Her er stier med tre forskellige ruter gennem regnskoven på en til to kilometer med masser af skilte med forklaringer og informationer om palmerne og de store frugter, der er omgærdet med så mange myter og overtro.

Det er også dyre sager.

Den store nød, endda som andensortering, sælges i souvenirbutikker for 4.000 rupee, ca. 2.000 kr.

Men pas på med at købe nødderne. Coco de mer er på den røde liste som »endangered« – truet art – og derfor omfattet af Washingtonkonventionen, CITES, med forbud om handel over grænser. Ganske som de store konkylier, som souvenirforretningerne også sælger. De er ulovlige at indføre i Danmark, og man straffes med bøde ligesom tingene konfiskeres.

En pulserende hovedstad - på trods af sin størrelse

Krydderier er billige og en populær souvenir.
Krydderier er billige og en populær souvenir. Foto: Judith Betak
Vis mere

Hovedstaden Victoria på Mahé er Seychellernes sydende centrum – målt efter landets størrelse forstås. Set med danske øjne er det en ganske lille provinsby. Men trafikkens intensitet matcher let verdens metropoler.

I myldretiden er byen stoppet med biler, for alle fra Baie Beau på øens modsatte side, hvor størstedelen af hotellerne befinder sig, skal gennem Victoria og opland for at komme til Lufthavnen, østkysten med de fleste af øens seværdigheder.

Ikke at den liste er lang.

I Victoria er man stolt af det barokke klokketårn, som står midt i et vejkryds. Det er en sølvmalet miniudgave af Big Ben opført i forbindelse med Dronning Victorias begravelse i 1903. Men i dag ser seychellois, som landets indbyggere kalder sig, mere tårnet som et symbol på den dag, hvor Seychellerne blev en selvstændig kronkoloni, og dermed administrativt adskilt fra Mauritius, storebroderen, som man har et had-kærlighedsforhold til.

»Ja ja, Mauritius er større, men vores strande er bedre, og vores musik er meget bedre,« som man siger her.

En anden af turistattraktionerne er markedet med fisk, frugt, grønt og ikke mindst krydderier. Det er åbent hver formiddag, men lørdag er der ekstra mange boder. Især kanel og vaniljestænger, som er must-souvenir fra Seychellerne, men alle former for krydderier og krydderiblandinger fås billigst her.

En god souvenir er også smykker fremstillet af lokale råvarer, blandt andet træ og nødder fra oliepalmer, men også guld og sølvsmykker. Kreolor hedder virksomheden og butikkerne, som der findes flere af, blandt andre i Victoria og i lufthavnen.

Mere kunsthåndværk er samlet i Craft Village ved Anse aux Pins på østkysten. Her er en samling små forretninger omkring en gammel hovedbygning. Man kan kikke ind, og se hvordan plantageejerne boede, og undre sig over, hvordan tallerkner, skåle og fade i Blå Blomst fra den danske Kongelige Porcelænsfabrik har overlevet turen til Seychellerne.

Et sandt paradis

Befolkningen er oftest i godt humør - og man forstår godt hvorfor.
Befolkningen er oftest i godt humør - og man forstår godt hvorfor. Foto: Judith Betak
Vis mere

Det er også på østkysten, at romdestilleriet Takamaka ligger. Her er guidede ture, man kan man smage den gode lokale rom, og man kan spise på en af øens bedste restauranter, som netop er rykket ind i det gamle plantagehovedbygning.

Naturoplevelser er der masser af under havet med koralrev og mange steder for snorkling og dykning. Og på land er der nationalparken Morne Seychellois, opkaldt efter Seychellernes højeste bjerg 905 meter over havet, med gode vandremuligheder. Parken ligger sydvest for Victoria. Ved strandene på øens sydlige del, er turismen ikke så udbygget.

Her ligger en håndfuld af de mest luksuriøse resorts hver med sin strandbugt. Mange lejer bil for en dag eller to, der er venstrekørsel men trafikken afvikles i et overkommeligt tempo, og tager på strand-hopping. Og der er generelt ikke langt til noget på Mahé, som bare er lidt større end Samsø,

Og så er der strandene. Det er svært at komme uden om klicheerne: Beskrivelsen flotte rækker ikke, mens ordet paradis ligger ligefor. Og slangen, for en sådan er der naturligvis i paradis – er prisniveauet på øerne. På de store luksusresort er der danske priser i restauranter og barer. I byen er niveauet kun en smule lavere.

Men er man til søsport, strand- og badeliv, kan man kun bruge endnu en turismekliche:

I (hjerte) Seychelles.

Rejseliv var inviteret af Tourisme Seychelles.

5 andre Seychel-øer:

1. Silhouette
Den tredjestørste af granitøerne, 20 kvadratkilometer, toppes af Mount Dauban 740 meter over havet, som er det andethøjeste punkt i Seychellerne. Øen ligger 20 km nordvest for Mahé. Der er to overnatningsmuligheder, La Belle Tourte og den mere kendte og større Hilton Seychelles Labriz Resort, som har 100 værelser i bungalows lige ned til Anse La Passe, hvor også bådene lægger til. Der er vandrestier tværs over øen gennem regnskoven.

hiltonseychelleslabriz.com

2. North Island
Lille ø omkring fem km nord for Silhouette, som tidligere har haft en lidt passiv tilknytning til Seychellerne. Fra 1826 til 1970 var øen ejet af Beaufond-familien fra Réunion. I 1997 blev øen »overtaget« af en gruppe investorer, bl.a. Winderness Safaris, som har gennemført naturbeskyttelse på øen og skabt en af verdens førende »private island hideaway«.

north-island.com

3. Ste Anne
Ligger fem km øst for Mahé og er bare to kvadratkilometer stor. Den er en del af Ste Anne Marine National Park, som også omfatter seks nærliggende små granitøer og områdets koralrev. Disse lider kraftigt under den globale opvarmning, men man ser forsigtige tegn på bedring. Der er et hotel på øen: Sante Anne Resort & Spa med 87 private villaer.

beachcomber-hotels.com

4. Eden Island
Er ikke en ægte seychel-ø, men en kunstig ø skabt ud for Mahés kyst mellem hovedstaden Victoria og lufthavnen. Her opføres private boliger, lejligheder og villaer med egen bådplads, samt en stor marina med yachtklub og andre faciliteter i luksuskategori. Øen er forbundet med Mahé med en bro.

edenisland.sc

5. Frégate Island
Ligger for sig selv øst for Mahé og sydøst for Praslin. Med et mindre fly tager det knap et kvarter fra Mahé. Navnet giver associationer om pirater og gemte skatte, men skatten her er det rige dyreliv med store landskildpadder og mange fugle. For turisme er der 16 villaer med privat pool plus en større villa med tre soveværelser. Man kan leje hele øen.

fregate.com