»Jeg har 1.200 kroner om måneden til at købe mad til min familie. Det er virkeligt et knebent beløb, og det er særligt slemt her i julen.«Sådan lyder det fra 37-årige Rie Bested, der er enlig mor til to piger på syv og ti år. Hun fortæller, hvilke metoder hun bruger for hver dag at skaffe mad til familien, så ingen går sultne i seng. Rie Bested har tidligere været ansat som bogholder på et kontor, men hun har igennem en årrække været ramt af en kronisk tarmbetændelse, så hun er nu på førtidspension. Helt konkret får hun 13.500 kroner udbetalt i førtidspension, men efter lejen for lejligheden i Hvidovre på 7.500 kroner, samt udgifter til el, varme, institutioner og så videre er betalt, er der altså maksimalt 1.200 kroner tilbage til at købe mad for til de tre familiemedlemmer.{embedded type='node/node_image' id='2102279'}»Det gælder om at gå efter varerne, der er på tilbud, fordi datoen for sidste holdbarhed udløber på dagen,« siger hun.Rie Bested har så det trick, at hun samler de madvarer, der har en holdbarhed, der er ved at udløbe.»Jeg skynder mig at lægge de madvarer, jeg har købt på tilbud, fordi deres dato udløber på dagen, ind i min fryser,« siger hun og tilføjer:»På den måde kan jeg tage de billigt købte varer ud, når de skal bruges, og fordi de har været frosset ned, så er de ikke blevet for gamle til at spise.«Og så er der valget af madvarer. »Priserne er steget rigtig meget, så vi køber ikke så meget kød,« siger Rie Bested. I stedet vælges der oftest billigere mad om aftenen.»Vi laver havregrød og pasta kun med ketchup,« siger hun. Rekord i ansøgningerB.T. møder Rie Bested og hendes døtre Bailey og Melia fredag ved hovedkvarteret hos Røde Kors på Blegdamsvej i København til et arrangement med juleklip, gaver og gode sager til de trængte familier. Her holdt Melia i øvrigt sin syv års fødselsdag.Og det er tydeligvis tiltrængt for mange i år. Hos Røde Kors skal 22.000 have særlig julehjælp til at købe gaver, og det er ny rekord. »Børnene mærker, at forældrene er stressede og kede af det over de gaver og den julemad, de ikke har råd til at købe. Familierne kæmper simpelthen for, at skuffelsen ikke bliver for stor og afsavnene for tydelige i en tid med mange forventninger,« siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Røde Kors.Også fra Mødrehjælpen, Frelsens Hær og Blå Kors er der rekord i ansøgninger om julehjælp.»Det er familier, der er vanvittigt presset økonomisk. De undlader at købe receptlig medicin og tæller brødskiver, så der er nok til madpakken i slutningen af ugen,« forklarede direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, for nylig. En af ansøgerne om julehjælp er Suzette Knudsen, der har 2.500 kroner at leve for måneden.Netop julen er da også en særlig svær tid for Rie Bested og hendes børn. »Jeg har slet ikke råd til at købe julegaver. Jeg plejer at kigge efter genbrug i Børneloppen, men min ældste datter Bailey på ti år, er snart for stor til det tøj, man kan finde der,« siger hun. Bailey gør sig da også tanker om, hvordan der skal være råd til gaver. »Jeg har tænkt meget over, om det ikke bliver for dyrt at købe julegaver til hele familien. Så har vi ikke råd til så meget andet,« siger hun. Og så er der jo selve juleaften. Den skal holdes hjemme i lejligheden, hvor Rie Besteds mor kommer på besøg. »Min mor er på pension, så hun har heller ikke så mange penge. Vi plejer dog at finde en flæskesteg på tilbud i Netto eller Rema 1000, men vi venter med at købe den til lige inden juleaften, hvor den plejer at være på tilbud,« siger hun.Også er der jo de syv dage fra juleaften til 31. december, hvor der går lidt penge ind igen.Her vil tricket med de nedfrosne tilbudsvarer blive brugt. »Vi kommer til at lave en kombination med frysemad, jeg løbende har købt på tilbud, og så hvad der aktuelt er på tilbud,« siger Rie Bested. Der er også nogen, der forsøger at svindle sig til julehjælp. Læs om det her.