Danske efterretningsagenter og topfolk er langt tættere forbundet med amerikanske efterretningstjenester end hidtil antaget. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i mere end 50 år har været en nøglepartner for USA, og at danskerne i dag er leveringsdygtige i informationer om borgere, organisationer og fjender, som amerikanerne efterspørger. Det kan BT i dag fortælle.

Efter afsløringerne af den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency’s (NSA) hemmelige aflytninger af EU-kontorer i Bruxelles og afsløringer af, at også helt almindelige EU-borgere bliver overvåget på f.eks. Facebook, Skype og Twitter, har spekulationerne om, hvorvidt danske efterretninger om netop almindelige borgere bliver sendt fra Danmark til USA, og om der sker en overlevering af data fra danske tjenester til amerikanske, fået nyt liv.

Et helt særligt forhold

Tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, under den kolde krig, Jørgen Hjorth, ønsker ikke at forholde sig konkret til afsløringerne leveret af Edward Snowden, men han erkender, at Danmark og USA har et helt særligt forhold.

- Nogle af de ting, Danmark gjorde under den kolde krig – og jeg vil ikke sige hvilke – strækker sig givetvis op til vore dage, siger den tidligere chef for FE, Jørgen Hjorth, til BT.

Han ‘hverken kan eller vil’ gå i detaljer, da han stadig er underlagt tavshedspligt.

Tidligere analytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste, der har samme opgaver som NSA, og nuværende lektor ved Københavns Universitet, Flemming Splidsboel Hansen, fortæller, at han ikke har konkret kendskab til sagen, men siger:

- Det vil dog være naturligt og forventeligt, hvis de amerikanske tjenester ‘bestiller’ indhentning hos os på et eller flere områder, hvor vi er stærke (f. eks. overvågning af Østersøen, red.), siger han.

Den afhoppede amerikanske efterretningsmand Edward Snowden har med sine afsløringer af amerikanske aflytninger af bl.a. EU-kontorer i Bruxelles kastet sine landsmænd ud i en diplomatisk krise, hvor flere EU-landes regeringer har krævet USAs svar på, hvad der er sket og hvorfor. Derudover har Snowden afsløret, at efterretningstjenesten NSA har adgang til eksempelvis Facebook- og Google-brugeres data. På den måde kan den amerikanske efterretningstjeneste følge med i, hvad danskere foretager sig.

Et overvåget land

Samtidig har den engelske avis The Guardian denne sommer beskrevet, at Danmark indgår i en aftale, der indebærer, at vi skal stille kommunikationsefterretninger til rådighed for amerikanerne. BT afslørede 11. juli, at danskernes internet- og mobilvaner bliver registreret i så stort et omfang, at Danmark ifølge eksperter er et af EUs mest overvågede lande.

Den danske regering har været forholdsvis tavs om sagen, og efter at Snowdens afsløringer så dagens lys, blev Danmark – som et af de få EU-lande – inviteret til den amerikanske hovedstad Washington DC, hvor amerikanerne ville forklare sig. Spørgsmålet er, hvorfor Danmark fik denne eksklusive invitation. Og hvorfor har den danske regering ikke – i modsætning til flere andre EU-regeringer – råbt højt?

Svaret skal findes i de tætte bånd, som Danmark har med USA. Bånd, som er opbygget og udviklet igennem mere end 50 år – og især under den kolde krig, hvor USA stod over for Sovjetunionen, og hvor Danmark spillede en nøglerolle. Den søværts adgang til det daværende Sovjetunionen gik bl.a. gennem Østersøen, som Danmark overvågede og kontrollerede store dele af. Flemming Splidsboel Hansen siger om det nuværende dansk-amerikanske samarbejde:

- Samarbejdet er rigtig stærkt. Vi er ikke i den inderste kreds, men vi er blandt USAs tætteste allierede. Jeg går derfor også ud fra, at vi modtager mere fra USA end mange andre vestlige lande. USA har et ønske om at belønne vores støtte og så selvfølgelig lette f.eks. vores tilstedeværelse i krigsområder for derigennem at fastholde offentlig støtte til vores militære indsatser.

Den engelske avis The Guardian kunne for nylig fortælle, at Danmark indgik i det såkaldte UKUSA-samarbejde. Allerede under Anden Verdenskrig indledte Storbritannien (UK) og USA et efterretningssamarbejde, hvor de to allierede indsamlede informationer, som man delte med hinanden. Senere, under den kolde krig, blev Danmark indlemmet i dette samarbejde og fik kodenavnet ‘Dynamo’.

Russere i København

- Man (amerikanerne, red.) ville f.eks. gerne vide, hvad russerne sendte hjem fra København. Og selvfølgelig ting af militær og politisk karakter på den anden side, siger koldkrigsforsker, ph.d. og afdelingsleder på Koldkrigsmuseum Langelandsfort, Peer Henrik Hansen

Den tidligere FE-boss, Jørgen Hjorth, supplerer:

- Det handlede om at måle temperaturen på Warszawa-pagten (østblokkens svar på Nato, red.). F.eks. om der var unormal aktivitet, eller om beredskabet gik op eller ned, siger han.

Gennem årtier har danske efterretninger altså været brugbare og konkrete, mens danskerne samtidig har optrådt loyalt og tillidsfuldt. Desuden har danskerne været i stand til at udvikle nye metoder til at indsamle informationer.

- Amerikanerne har altid haft ufattelig mange millioner af dollar til efterretningstjenester, mens danskerne har haft meget begrænsede ressourcer. Men i princippet er det de samme ting, som f.eks. NSA og FE skal lave, siger Peer Henrik Hansen og fortsætter:

- Min tese er, at de få ressourcer, man har haft i Danmark, har tvunget danskerne til at være mere innovative og kreative, når det handler om at finde måder at gøre tingene på. Det er blevet erkendt og anerkendt af de store partnere, som vi har. Og det er det samme i dag, siger han.

De er tavse

Hvad det dansk-amerikanske samarbejde i dag konkret går ud på, ved kun meget få mennesker, og de er tavse. Men at der er et meget nært forhold mellem Danmark og USA, hersker der ingen tvivl om. Efter 11. september 2001 og den efterfølgende krig mod terror er Danmark gået hånd i hånd med amerikanerne på en lang række punkter. Krigen mod terror stiller også nye krav til efterretningstjenesterne:

- Man er gået fra at have fjender, der sad i deres egen hovedstad og havde eget militær, til terrornetværk, som går på tværs af lande og nationaliteter. Det er meget mere fragmenteret og sværere at gennemskue, siger Peer Henrik Hansen.

Den tidligere analytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Flemming Splidsboel Hansen, siger om nutidens samarbejde:

- De (amerikanerne, red.) indhenter oplysninger, og vi indhenter oplysninger, og så udveksler vi noget af det. Heller ikke her får vi noget foræret. Der skal leveres den anden vej, førend strømmen åbnes fra amerikansk side, siger Flemming Splidsboel Hansen.

BT har uden held forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Morten Bødskov (S) og forsvarsminister Nick Hækkerup (S).

FAKTA: BTs afsløring

BT kunne 11. juli afsløre, at danskerne er et af EUs mest overvågede folk. Danskernes telefoner, internetvaner og indkøbsmønster bliver registreret, mens data for hver enkelt dansker – ung som gammel – bliver gemt på enorme servere. Alene i 2012 blev der gemt 900 mia. registreringer af danskernes internetvaner. Det er i gennemsnit 400 registreringer pr. dansker pr. dag. Derudover kommer registreringer af mobilsamtaler og video-overvågning.

FAKTA: Edward Snowden

En af USAs mest omtalte mænd i 2013 hedder Edward Snowden. En 30-årig selverklæret ‘nørd’, der har arbejdet for både efterretningstjenesterne CIA og NSA. Denne sommer har Edward Snowden afsløret et verdensomspændende overvågningsprogram, som amerikanerne står bag. Programmet overvåger almindelige borgere, men også EU-kontorer i Bruxelles er blevet overvåget og aflyttet.

Efter afsløringerne har Edward Snowden angiveligt opholdt sig i ingenmandsland i transitområdet i den internationale lufthavn i den russiske hovedstad Moskva. Herfra har han søgt asyl i en lang række lande, da han pga. afsløringerne ikke kan vende hjem til USA. Afsløringerne har kastet amerikanerne ud i en diplomatisk krise, ligesom store dele af befolkningerne i Europa har reageret stærkt mod amerikanernes overvågning.

Andre læser også