Lyt til artiklen

Siden Thorning-regeringen tiltrådte, har folketingsmedlemmer hundredvis af gange måttet vente mere end 100 dage på at få et svar fra en minister. Folketinget sjofles og forskelsbehandles, mener Venstre. Justitsministeriet lover at stramme op.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, ville gerne vide, hvor mange politibetjente der var forflyttet fra Jylland til Sjælland. Og omvendt.

Så den 17. oktober 2012 spurgte hun justitsministeren om sagen. Normalt skal svaret falde prompte og senest inden for 28 dage. Men det skete ikke.

Mere end et år gik, og først 386 dage senere svarede den daværende minister for lov og orden, Morten Bødskov (S), efter input fra Rigspolitiet, at 25 mand var rykket fra Jylland til Sjælland. 62 var flyttet den anden vej.

Embedded carousel

Eksemplet er symptomatisk på to måder.

Det viser, hvordan oppositionen må vente ekstraordinært lang tid på at få svar på spørgsmål stillet via de parlamentariske kanaler. Svar, som bruges som faktuelt fundament i aktuelle diskussioner, og som derfor spiller en stor rolle i den politiske debat i dag. Det viser også, hvordan Justitsministeriet i særlig grad overskrider tidsfristerne.

Politiko.dk har analyseret 35.351 spørgsmål stillet til en minister via et af Folketingets udvalg, siden Thorning-regeringen tiltrådte 3. oktober 2011 og til 4. februar 2015.

Undersøgelsen blotlægger tre pointer afhængigt af, hvor tæt man zoomer ind på tallene.

1) Overordnet set blev hvert femte spørgsmål besvaret for sent, altså efter tidsfristen på 28 dage var overskredet.

2) Kigger man på den gennemsnitlige svartid, er der ingen tydelig tendens til, at partierne uden for regeringen bliver behandlet anderledes end Socialdemokraterne og de Radikale.

Finansordfører Peter Christensen (V) får altså gennemsnitligt set lige så snapt et svar om olieprisens betydning for togfonden, som finansordfører Jesper Petersen (S) får beregnet, hvor mange kvinder der vil være i den offentlige sektor i 2020, hvis Venstres nulvækst bliver til virkelighed.

Faktisk er der kun ét parti, der skiller sig ud: de Radikale modtag et forsinket svar på næsten halvdelen af deres udvalgsspørgsmål. Med til historien hører dog, at partiet kun har stillet 35 spørgsmål de sidste tre og et halvt år. Til sammenligning har Venstre stillet næsten 12.000 spørgsmål.

3) Zoomer man ind på de spørgsmål, hvor svarfristen overskrides markant, dvs. med mere end 100 dage, så viser det sig til gengæld, at partierne uden for regeringen må vente langt og længe på respons.

I alt 301 spørgsmål tog det mere end 100 dage at få besvaret. Kun to af de meget forsinkede svar var på spørgsmål fra Socialdemokraterne. De Radikale står med et rundt nul som partiet, der aldrig i denne valgperiode har måttet vente mere end 100 dage.

Et sidste kendetegn er, at Justitsministeriet er særligt slemme til at levere meget sene svar. Næsten tre ud af fire spørgsmål, der besvares mere end 100 dage for sent, kommer fra ministeriet, der administrerer landets love og regler. På top 10-listen over de mest forsinkede svar besætter Justitsministeriet ni af pladserne.

Top 10 over mest forsinkede svar - Artiklen fortsætter under de 10 eksepmpler

1. 386 dage: Inger Støjberg (V) og Peter Skaarup (DF) til justitsministeren
- Tre spørgsmål stillet den 17. oktober 2012. Svar givet den 7. november 2013.
- Dokumentation: spørgsmål et, spørgsmål to og spørgsmål tre)

2. 383 dage: Sara Olsvig (IA) til justitsministeren
- To spørgsmål stillet den 9. november 2012. Svar givet den 27. november 2013.
- Dokumentation: spørgsmål et og spørgsmål to)

3. 352 dage: Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til justitsministeren
- Et spørgsmål stillet den 25. november 2013. Svar givet den 12. november 2014.
- Dokumentation: spørgsmålet

4. 329 dage: Ulla Tørnæs (V) til beskæftigelsesministeren
- Et spørgsmål stillet den 15. maj 2013. Svar givet den 9. april 2014.
- Dokumentation: spørgsmålet

5. 280 dage: Johanne Schmidt Nielsen (EL) til justitsministeren
- Tre spørgsmål stillet den 21. januar 2014. Svar givet den 28. oktober 2014.
- Dokumentation: spørgsmål et, spørgsmål to og spørgsmål tre

6. 261 dage: Karsten Lauritzen (V) til justitsministeren
- Tre spørgsmål stillet den 2. april 2014. Svar givet den 19. december 2014.
- Dokumentation: spørgsmål et, spørgsmål to og spørgsmål tre

7. 253 dage: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) til justitsministeren
- Fem spørgsmål stillet den 7. april 2014. Svar givet den 16. december 2014.
- Dokumentation: spørgsmål et, spørgsmål to, spørgsmål tre, spørgsmål fire og spørgsmål fem

8. 248 dage: Peter Skaarup (DF) til justitsministeren
- Et spørgsmål stillet den 5. november 2013. Svar givet den 11. juli 2014.
- Dokumentation: spørgsmålet

9. 245 dage: Peter Skaarup (DF) til justitsministeren
- Et spørgsmål stillet den 6. februar 2012. Svar givet den 8. oktober 2012.
- Dokumentation: spørgsmålet

10. 243 dage: Peter Skaarup (DF) til justitsministeren
- To spørgsmål stillet den 20. december 2012. Svar givet den 20. august 2013.
- Dokumentation: Spørgsmål et og spørgsmål to

Ministerium indfører skrappe frister

Hæver man blikket og ser på alle 35.000 spørgsmål, indtager Socialministeriet førstepladsen som dem, der oftest svarer for sent. De overgår Justitsministeriet med et mulehår. Begge ministerier svarer for sent på omkring hvert tredje spørgsmål. Det samme gør Finansministeriet.

Men den eneste årsag til, at Justitsministeriet ikke topper listen, er dog, at et foreløbigt svar i Folketingets officielle svartidsstatistikker tæller som et rettidigt svar (se f.eks. opgørelsen for folketingsåret 2013-14). Næsten 40 procent af alle Justitsministeriets rettidige svar er kun foreløbige.

Netop brugen af foreløbige svar er steget voldsomt de seneste år, og regeringen er derfor blevet anklaget for »parlamentarisk fusk« i dagbladet Information.

Justitsministeriet lover over for Politiko.dk at stramme op.

»Justitsministeriet har indført en ny køreplan for besvarelse af folketingsspørgsmål, hvor nye skrappe, interne tidsfrister skal sikre, at Justitsministeriets kommer i top, når det gælder om at svare rettidigt på spørgsmål fra Folketinget. Med den nye køreplan er der tale om en ny procedure og en ny prioritering af folketingsspørgsmål,« oplyser ministeriet i en skriftlig kommentar.

Trælse svar tikker ind fredag eftermiddag

Forelagt Politiko.dk's undersøgelse konstaterer Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, at regeringen forskelsbehandler partierne i Folketinget.

»Der er ingen tvivl om, at forskelsbehandlingen er blevet større - både under den borgerlige regering, men særligt under denne regering. Det er min opfattelse efter syv år i Folketinget, og jeg har prøvet begge dele,« siger han og fortsætter:

»Meget i politik handler om timing. Der bruger ministerierne - nogle mere end andre - spørgsmål-svar-redskabet til at time ting til, når det er belejligt for dem.«

Hvad baserer du det på, når vi i de gennemsnitlige svartider ikke kan finde nogen systematisk forskelsbehandling?

»Det baserer jeg på mine syv år i Folketinget, hvor man må sige, at nogle ministerier er gode til sende de trælse svar fredag eftermiddag eller sent om aftenen. Det er ikke noget, som den her regering har fundet på. Men det er en konsekvens af den professionalisering af kommunikationen, der er sket de sidste 15-20 år i ministerierne«.

Belejligt for ministeren

Som eksempel fremhæver Karsten Lauritzen, at han har spurgt Socialministeriet om fakta for unge på sikrede institutioner. Spørgsmålet sendte han i sommer, hvor Venstre og de borgerlige partier præsenterede et nyt udspil om en ungdomsdomstol. Svarene kom først i oktober.

»Da svaret endelig kom, kunne jeg se, at der hurtigt var indhentet bidrag fra regionerne, men at det har ligget i ministeriet i månedsvis. Man kan ikke andet end at få den tanke, at oplysninger ikke blev videregivet, fordi det ikke var belejligt for ministeren,« siger Lauritzen.

I minister- og ledelsessekretariatet i Socialministeriet tager kontorchef Sigrid Dahlerup skarpt afstand fra Venstre-politikerens udlægning.

»Det er en alvorlig beskyldning, og jeg må på det kraftigste afvise, at ministeriet skulle forhale svar til Folketinget ud fra hensyn til ministeren, ligesom jeg kan afvise, at ministeriet skulle gøre forskel på betjeningen af medlemmer af Folketinget alt efter, hvilken parti de kommer fra,« oplyser hun i en mail til Politiko.dk.

I forhold til den konkrete sag vedgiver kontorchefen, at svaret var »længe undervejs - og også for længe.« Men det er der en forklaring på:

»Det er rigtigt, at Danske Regioners bidrag forelå hurtigt, men det var til brug for besvarelsen også nødvendigt at indhente bidrag fra andre myndigheder. Så snart dette stod klart, afsendte ministeriet en foreløbig besvarelse til spørgeren.«

»De øvrige myndigheders bidrag lod desværre vente på sig. Så snart der forelå endelige bidrag fra disse andre myndigheder, besvarede ministeriet spørgsmålet,« skriver Sigrid Dahlerup.

Thorning står i vejen

Men kritikken fra Karsten Lauritzen stopper ikke ved Socialministeriet. Generelt mener Venstre-politikeren, at Thorning-regeringen er slem til at sjofle Folketinget.

»Jeg oplever, at den her regering slet ikke behandler Folketinget på en måde, der skaber gode arbejdsbetingelser for det parlamentariske arbejde. Og jeg oplever på ingen måde, at statsministeren er optaget af at sikre det. Det, synes jeg, er det største problem,« siger han og supplerer:

»Da Anders Fogh var statsminister, fik ministrene at vide, hvordan man behandler Folketinget, og hvordan Fogh med sine 25 år i Folketinget synes, at arbejdsbetingelserne skulle være. Når vi har en statsminister, som nærmest ingen parlamentarisk tradition har, så er hun måske meget naturligt ikke optaget af den problemstilling. Det er sørgeligt for alle partier i Folketinget.«

Politiko.dk har bragt kritikken fra Karsten Lauritzen videre til Statsministeriet, der henviser til Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro.

Hun gør opmærksom på, at svartiderne til Folketinget rent faktisk er blevet bedre end under Lars Løkke Rasmussen, og derfor rammer Karsten Lauritzen forbi skiven.

»Klart flere spørgsmål bliver besvaret indenfor tidsfristerne nu end under Lars Løkke Rasmussen. Det fremgår klart af Folketingets statistik på området. Det er jeg godt tilfreds med,« oplyser hun i et skriftlig svar og afviser ligesom Socialministeriet kontorchef, at der bliver skelet til partifarve, når spørgsmål skal have svar.

»Regeringen gør sit yderste for at besvare spørgsmål fra Folketinget inden for de fastsatte frister - og i den forbindelse skelnes der naturligvis ikke til, hvilket folketingsmedlem der stiller spørgsmålet.«