Helle Thorning-Schmidt slår i sin 1. maj tale fast, at der ikke bliver tale om en afskaffelse af efterlønnen eller en hævelse af pensionsalderen med Socialdemokraterne ved roret.

Partilederen holdt søndag tale i Bryggeriets hus på Frederiksberg i København. Lokalet var propfyldt med folk, da Helle Thorning-Schmidt gik på talerstolen, og Socialdemokraternes leder startede med at understrege hvor skønt det var at se så mange fremmødte en søndag morgen.

- Det første vi gør, når vi får regeringsmagten er, at vi afskaffer kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Jeg er dybt bekymret over, at vi er ved at tabe en hel generation på gulvet. Vi skal sige til hinanden, at det ikke må ske igen, lød det.

Samtidig slog hun også fast, at partiet ikke har tænkt sig at gå med på den nuværende regerings plan om at afskaffe efterlønnen.

- Vi vil under ingen omstændigheder være med til at afskaffe efterlønnen eller hæve pensionalderen. Det løser ikke problemerne for danskerne. Dem løser vi kun ved at få en ny regering, slår Socialdemokraternes leder fast, sagde Helle Thorning.

Samtidig lagde hun afstand til den nuværende regerings strategier for at få Danmark ud af krisen.

- Tiden er kommet til at sige farvel til Løkkes hovsa-indgreb og Pia Kjærsgaards luner. Tiden er kommet til et nyt flertal, som er sammen om Danmark. Et flertal, hvor vi siger tingene, som de er. Og hvor vi ikke tøver med at stille krav til hver enkelt af os. Et flertal, som bygger på værdier, som er lige så stærke som de er simple, lyder budskabet.

Blandt budskaberne på 1. maj har Helle Thorning-Schmidt allerede løftet sløret for, at emnerne bliver,

- Nogle vil helt sikkert synes, at det lyder hårdt og som nye krav. De har ret, for man skal stille krav. Vi vil insistere på, at hele Danmark kommer med ud på den anden siden af krisen, sagde Helle Thorning-Schmidt i sin tale, ifølge Ritzaus Bureau.

Hun understreger, at den nuværende regering har tabt modtagere af blandt andet kontanthjælp på gulvet, fordi 130.000 danskere efter en periode med vækst i samfundet stadig er afhængige af ydelsen. Men det bliver altså ikke lettere at være kontanthjælpsmodtagere med rød blok ved magten.

- Ingen kan være i tvivl om, at det er hårdt at være på kontanthjælp. Pengene er små. Kravene er store. Og sådan må det også være.

Derfor forslaget, som også SF står bag, om at alle modtagere af kontanthjælp, der er i stand til arbejde, allerede efter den første måned skal have retten og pligten til aktivering.

- Nogle vil helt sikkert synes, at det lyder hårdt og som nye krav. De har ret, for man skal stille krav. Vi vil insistere på, at hele Danmark kommer med ud på den anden side af krisen.

- Det Danmark er et, vi kan genkende, fordi det bygger på netop vores værdier, fastslog Helle Thorning-Schmidt i sin tale.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN HER.