Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Aldrig har så mange danskere været i arbejde. Og væksten buldrer pænt derudad.

Men selvom tallene i regeringens økonomiske redegørelse, som finansminister Nicolai Wammen netop har fremlagt, ser rigtig gode ud, så er fremskrivningerne »dyster læsning« for den almindelige dansker.

»2022 bliver virkelig en mavepuster. Der er ikke tvivl om, at det bliver et år, hvor alle i bund og grund bliver fattigere,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

Hun bider især mærke i en stribe horrible, økonomiske nøgletal i redegørelsen – i hvert fald set med privatøkonomiske briller:

Inflationen er tiltaget yderligere, så den for april nu ligger på hele 7,4 procent. Det højeste niveau i 40 år.

Ifølge talknuserne i Finansministeriet er den danske inflation steget 'uventet meget' over de seneste to måneder, lyder det.

Samtidig er købekraften for stort set alle indkomstgrupper faldende. For nogle helt op til knap 7 procent.

»Det rammer meget bredt, og der er stort set ingen, der ikke mærker effekten. Både pensionister, studerende, folk på overførselsindkomster eller i arbejde,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Siden årsskiftet er priserne på eksempelvis gas eksploderet. Og det mærker flere danskere.
Siden årsskiftet er priserne på eksempelvis gas eksploderet. Og det mærker flere danskere. Foto: JOE KLAMAR
Vis mere

Det er især de mærkbart stigende elpriser, der trækker tæppet væk under de danske husholdningsbudgetter.

I starten af maj ramte vi cirka 1,5 krone pr. kilowatt – dobbelt så meget som gennemsnitsprisen sidste år og fire-syv gange så meget som i årene inden coronapandemien.

»Hvis man havde håbet på mere positive signaler, så bliver man skuffet. Eksempelvis folk med gasfyr, der havde regnet med, at det allerede næste vinter var blevet billigere. Det er der slet ikke udsigt til,« siger chefanalytikeren.

Der er dog lyspunkter, understreger hun. Lønningerne stiger på grund af manglen på arbejdskraft, og derfor er der udsigt til, at hullet i privatøkonomien langsomt lukkes.

»I år ser det sort ud, men dansk økonomi har et stærkt udgangspunkt. Vi kan se, at folk har lagt penge til side, da det gik rigtig godt,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Man skal dog stadig have fuldt fokus på at få bugt med inflationen. Hvis det bider sig fast, så står vi en helt anden situation.«

I den økonomiske redegørelse anslår Finansministeriet, at det danske bruttonationalprodukt står til at vokse med 3,5 procent.

Samtidig viser redegørelsen, at beskæftigelsen i perioden 2021-2023 stiger med 85.000 personer.

Andre læser også