Tronskiftet giver Mette Frederiksen mulighed for at sole sig i dronning Margrethes ekstremt store folkelige popularitet. Og dén mulighed er for tillokkende til, at statsministeren ikke vil gribe ud efter den. Bare vent og se.
Nationen kan således roligt forberede sig på, at statsministeren de næste par uger vil give den fuld skrue med kongerøgelse. Mere end hvad vi allerede har set.
Der vil således næppe være mange optaktsudsendelser på tv, hvor Mette Frederiksen ikke vil forsøge at presse sig ind i sendefladen.
Og den får alt, hvad den kan trække på de sociale medier med ‘@mette’ og majestæterne - både den afgående og den tiltrædende. Statsministeriets Instagram-konsulenter vil være på arbejde.
For når det regner med folkelig anerkendelse på dronning Margrethe, vil det måske - satser man i al fald på - dryppe bare en smule på statsministeren.
Alle danskere - til overflod ligefrem Pelle Dragsted fra Enhedslisten- er jo enige om, at Dronningen har været genial, så det mener Frederiksen så også. Hun har således forklaret, at hun ikke altid har været royalist, men er blevet det efter at have lært dronning Margrethe at kende.
Alt sammen kulminerer det for Mette Frederiksen, når hun på søndag fra balkonen på Christiansborg Slot skal erklære Dronningen for - jo heldigvis ikke død - men så, ja, hvad? - ‘pensionsmoden’ måske. Og herefter skal hun så udråbe kronprinsen til Kong Frederik X.
Det er Mette Frederiksens helt store held, at den opgave er faldet i hendes turban.
Og så kan det godt være, at Kronprinsen langtfra nyder samme popularitet som sin mor, og at mange er mere end spændte på, hvordan det kommer til at spænde af med ham som konge.
Men så kan statsministeren så forsøge at spille kortet om, at HUN så til gengæld er det sikre anker i en tid, hvor den royale ledelse af Danmark er udfordret af en ny og uprøvet mand. Mette Frederiksen har det som bekendt godt med at iscenesætte sig i krisesammenhænge.
Den totalt omskrevne nytårstale var blot det første eksempel på, hvor bevidst Mette Frederiksen og hendes rådgivere er om at få det maksimale ud af abdikation.
På den ene side er det selvfølgelig vanskeligt at bebrejde Mette Frederiksen, at hun adresserede Dronningens uventede meddelelse om, at hun - i øvrigt stik imod, hvad hun jo tidligere har sagt - nu vælger at abdicere og overlader tronen til kronprins Frederik.
For det er selvfølgelig indlysende, at statsministeren ikke kunne holde en nytårstale uden at runde det emne, som den 31. januar lidt efter klokken 18 kom på alles læber. Naturligvis kunne hun ikke det.
Men ligefrem fuldstændig at skrotte den allerede planlagte tale - det var jo ikke en naturlov, at der skulle gås så drastisk til værks.
Mette Frederiksen kunne da sagtens have omtalt BÅDE Droninngens exit OG i samme tale - sådan som hun på forhånd havde lovet - rundet, hvad hun tænkt sig at gøre for at forbedre de ældres vilkår.
Nu må pensionisterne så vente, fordi det tilsyneladende var altafgørende at holde en tale helt uden indenrigspolitiske emner, der kunne trække opmærksomhed fra den abdikation, som jo ellers ikke ligefrem har været et underbelyst emne de seneste dage.
Forklaringen er selvfølgelig, at statsministeren vil placere sig lige dér, hvor hun ved, at mange almindelige danskere befinder sig. Samme princip gør sig gældende, når Mette Frederiksen forsøger at overtage bare lidt af den popularitet, som Vingegaard, håndboldkvinderne eller fodboldherrerne har.
Bliver det en gamechanger? Næppe. Frederiksen skal være mere end almindelig heldig, hvis tronskiftet skal vende hendes og regeringens monumentale nedtur.
Der skal trods alt en del til. Formentlig også væsentlig mere end en flygtig dagsorden udløst af et uventet tronskifte.
Men det er måske den bedste chance, som Mette Frederiksen får. Og derfor skal den - og bliver den - bruges til det yderste.
Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen her:
