Mange af akademikerne i Folketinget mangler forbindelse til dem, som de lovgiver for. Det mener folketingsmedlemmer fra DF og SF.
Cand.merc.jur. Kristian Thulesen Dahl overtog i weekenden lederskabet i DF fra Pia Kjærsgaard, der arbejdede som hjemmehjælper, inden hun gik ind i politik.
I SF ser den læreruddannede Villy Søvndal ud til at blive erstattet af enten Astrid Krag, som har studeret statskundskab, eller Annette Vilhelmsen, der har en cand.pæd. i almen pædagogik.
Dermed får samtlige partier i Folketinget mere eller mindre helbagte akademikere i spidsen.
Læs også:
En analyse fra centrum-venstre tænketanken Cevea efter folketingsvalget sidste år viste, at 64 procent af folketingsmedlemmerne er akademikere. Og som Ceveas analysechef, Jens Jonatan Steen, i går bemærkede på b.dk, forsvinder idealet om det repræsentative demokrati lige så stille.
Også i praksis er sammensætningen problematisk, mener både DFs sundhedsordfører, Liselott Blixt, og Karina Lorentzen Denhardt, som bl.a. er SFs retsordfører. De er uddannet henholdsvis social- og sundhedsassistent og skolelærer.
- På Christiansborg skal vi gerne afspejle virkeligheden derude. Men mange af akademikerne herinde mangler forbindelse til verden udenfor, siger Liselott Blixt:
- På sundhedsområdet skal vi passe på de mennesker, som ikke har en lang uddannelse, og som bliver ramt af afgifter, rygeforbud og andet. Men det er som om, at mange af mine kolleger ikke ved, hvordan det er at leve i en anden kultur end den akademiske.
Karina Lorentzen Denhardt formulerer det således:
- Den største fare ved akademiseringen er, at man får en masse politikere på Christiansborg, som tilhører de samme samfundslag og har den samme tilgang til tingene. Risikoen er, at politikken bliver lidt løsrevet fra virkeligheden.
Begge folketingsmedlemmer understreger, at de taler om den generelle tendens til akademisering blandt folketingspolitikere i Danmark - ikke om egne formænd.
- At partilederne alle sammen er akademikere er ikke nødvendigvis et problem - så længe de ikke skal lede efter deres egne medlemmer, siger Liselott Blixt.
Karina Lorentzen Denhardt ser også gode grunde til de mange akademikere.
- Informationsmængden og kompleksiteten stiger. Jeg har selv en halv medarbejder til at assistere mig. I praksis er det i underkanten i forhold til arbejdsopgaverne. Og hvis man mener, at også havnearbejderen og postbuddet skal have en chance på Christiansborg, må man opgradere hjælpen, siger hun.
En undersøgelse foretaget af Berlingske Research blandt 620 folketingskandidater ved valget i 2011 tegnede et billede af størstedelen som veluddannede, offentlig ansatte og med mellemindkomst.
70,7 procent havde ifølge undersøgelsen en mellemlang eller langvideregående uddannelse.
Hvad mener du? Er der for mange akademikere i Folketinget? Deltag i debatten herunder.
