Den konservative børne- og socialminister Mai Mercado har på regeringens vegne igangsat et større prestigeprojekt om, hvordan vi opdrager vores børn. Projektet har et budget på mere end 1 mio. kr., men ministeren aner dybest set ikke, hvad der vil komme ud af det.
»Jeg ved det ikke. Det har jeg ikke stillet krav om, for så ville jeg jo styre det for meget. Og det har jeg ingen intentioner om. Jeg vil kun igangsætte debatten, og så må panelet selv undervejs finde ud af, hvordan de vil gribe det an,« siger Mai Mercado.
At diskutere opdragelse kan hurtigt udvikle sig til øretævernes holdeplads. Og for en konservativ minister skal der også balanceres på en knivsæg mellem statens indblanding og den personlige frihed. Måske er det derfor, at børne- og socialministeren bliver lidt ulden i sine formuleringer, når hun både vil styrke familierne og holde sig selv uden for.
Men nu har hun sat opdragelsesdebatten i gang, og den skal få os til at debattere og reflektere over, hvordan vi opdrager børn i dag og hvilke værdier, vi giver videre til dem. Og så vil et panel af ti personer, der er kendt fra medierne for at have markante holdninger til opdragelse, samle debatten op. Det er bl.a. skuespilleren Peter Mygind, hjerneforskeren Peter Madsen og familieforskeren Per Schultz Jørgensen. Sidstnævnte er forfatter til bogen 'Robuste Børn', hvor han argumenterer for, at børn opbygger livsmod og tro på egne evner ved at få ansvar og blive mødt af krav om at bidrage. Hvilket vi i den grad har forsømt.
Mai Mercado fortæller, at hun selv er blevet meget inspireret af Per Schultz Jørgensens løftede pegefinger.
»Hjemme hos os har vi faste rammer, og selvom man kun er fire år gammel, så har man pligter. Vores søn Winston skal selv tage tøj på om morgenen, og selv lægge tøj til vask. Han skal også hænge sin jakke op, når han kommer ind og tage sin tallerken ud, når vi har spist. Ind imellem er der røget en tallerken i svinget, men sådan er det,« siger Mai Mercado og fortsætter:
»Vi har også indført begrænsninger på, hvor meget vi bruger Iphone og Ipad. Vi bruger dem slet ikke efter aftensmaden, for det har en betydning for fællesskabet, hvis man hver for sig sidder med hovedet i skærmen og kun er optaget af det.«
Mai Mercado (37) bor sammen med sin mand Christopher Mercado og parrets to børn Winston (4) og Elisa (1½). Familien har indført 'tøffetid', når ungerne er blevet hentet i institution om eftermiddagen.
»Så laver jeg kaffe til mig selv, en kop te til den store og et glas vand til den lille, og så 'tøffer' vi lidt rundt at lave ingenting. Det er tid, hvor ting bare opstår.
Hun er selv vokset op hos en enlig mor de første otte år af sit liv. En mor, der lærte hende, at 'man skal være mod andre, som man gerne vil have, at de er mod en selv'. En mor, der bad hende være sød mod Jesper i klassen, fordi han havde nogle udfordringer derhjemme.
Når hun i dag er sammen med familien, hvor der er flere børn, har hun ingen problemer med at blande sig i andres opdragelse.
»Det bliver man nødt til, hvis man skal have et fællesskab til at fungere. Man kan jo ikke holde jul tre dage i træk, hvis man ikke retter på hinandens børn, når en sjov leg bliver lidt for vild, og huset er ved at vælte. Hjemme hos os hopper man heller ikke i sofaen, for en sofa er til at sidde i,« siger Mai Mercado.
Men hvordan fik du ideen om, at det er nødvendigt med en national debat om opdragelse?
»Det handler om, at en lang række undersøgelser har vist, at forældre har mere og mere brug for sparring til forældrerollen. Samtidig fik jeg så en undersøgelse fra DEA (Uafhængig tænketank, red.), der viste, at 10-15 pct. af børn, der begynder i 0.klasse, ikke er skoleparate. Jeg tror ikke, at dårlig opdragelse er den eneste grund. Men vi er nødt til at gøre noget. Når så mange børn er urolige, ikke kan sidde stille på en stol, modtage en besked og høre efter, fordi man er uopdragen, så tager man opmærksomheden fra de børn, der har særlige udfordringer.«
Hvad forstår du ved at være uopdragen?
»Det er svært at sætte på formel, og jeg har ikke noget ønske om at komme med en opskrift på 'den gode opdragelse'. Jeg vil bare gerne styrke det personlige ansvar, fordi opdragelse er en forældreopgave og ikke en institutionsopgave.«
Du aner ikke, om der kommer noget ud af det her og har ikke stillet krav om slutproduktet. Så i princippet kan du få en rapport, en kortfilm eller et teaterstykke?
»Ja. Den teaterforestilling ville jeg i hvert fald gerne købe billet til.«
