Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er snart klar til at præsentere sit nye ministerhold.

Seks politikere har fået nye ministerposter, mens to af Thornings tidligere udvalgte må ud af ministerbilen.

Og så er der dem, der bare bliver på deres post. En af de ministre, som kan fortsætte på sin nuværende arbejdsplads, er udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Og det er overraskende ifølge flere kommentatorer.



 - Jeg tror, det handler meget om, at SF og Radikale ikke har lyst til at afgive så tung en post til Socialdemokraterne. Villy Søvndal er bestemt ikke særlig populær i meningsmålingerne, men der er ingen i SFs bagland, der har den rigtige profil til at overtage posten. Derfor bliver Villy Søvndal som udenrigsminister, siger BTs politiske kommentator Lotte Hansen til bt.dk.



Yderste af neglene

Politisk kommentator Hans Engell mener, at den tidligere formand for SF bliver siddende på udenrigsministertaburetten på absolut yderste mandat.

- Han overlever med det yderste af neglene. Grunden til, at han får lov at blive er, at de Radikale ikke er specielt interesserede i posten samt det faktum, at Radikale og SF ikke vil give pladsen til Socialdemokraterne, så de sidder på alle de tungeste poster. Det vil sige statsministeriet, udenrigsministeriet og finansministeriet, siger Hans Engell til eb.dk.

Henrik Sass Larsen


Undgår uro

Selv om det nærmest lyder som en tilfældighed, at Villy Søvndal beholder sin jobtitel, så ser Lotte Hansen også en klar fordel ved, at Søvndal fortsætter som udenrigsminister.

Selv om det virkelig havde set tomt ud i toppen af SF, hvis Villy Søvndal mistede den tunge post, så vurderer Helle Thorning-Schmidt (S), at hun undgår en masse unødig uro, som der uomtvisteligt ville komme, hvis Søvndal blev fyret. Der er ikke behov for, at S og SF kommer til at stå længere fra hinanden, siger Lotte Hansen til BT.


DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR