Den danske udenrigsministers soloridt i EU-politikken har skabt vrede og kritik i både regeringspartierne og medierne herhjemme.

Den danske udenrigsministers soloridt i EU-politikken har skabt vrede og kritik i både regeringspartierne og medierne herhjemme.

Men ét sted har Villy Søvndal fået skabt sig nogle nye venskaber.

Og det af alle steder på højrefløjen af det konservative britiske regeringsparti, som B.T. har talt med.

David Camerons stærkt EU-skeptiske partifæller mod­tager nemlig Villy Søvndals udmeldinger med kyshånd og er glade for, at der nu er yderligere en kritisk røst i Europa, efter premierminister David Cameron i sidste uge isolerede Storbritannien fra kontinentet ved at nedlægge veto mod den nye europagt. 

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Det er op til Danmark at finde deres eget standpunkt. Men udenrigsministerens udtalelser viser bare, at billedet af et meget irrationelt og galt afmarcheret Storbritannien, som står helt alene, krakelerer. Der er mange andre skeptikere derude - også i ellers EU-positive regeringer, siger det britiske parlamentsmedlem Dominic Raab fra det konservative regeringsparti.

Raab er blevet kendt som EU-rebelsk ’backbencher’ i David Camerons regering og har været en af de britiske politikere, der pressede Cameron til at spille højt spil i Bruxelles ved at afvise en ny EU-aftale på forhånd.

- Vi (den britiske regering, red.) ville med glæde have været en minoritet på én - men nu viser det sig, at der er flere rundt om i Europa med de samme bekymringer som os. Og det overrasker mig ikke, siger Dominic Raab til B.T.

LÆS OGSÅ:

Han støttes i sine holdninger til Søvndals udmelding af Sajjad Karim, britisk medlem af Europa-parlamentet for de konservative.

- Det overrasker mig ikke det fjerneste, at den danske udenrigsminister siger, som han gør. Jeg er glad for, at flere politikere rundt om i Europa tager denne debat. Man kan nemlig ikke konstruere et Europa uden at tage debatten med vælgerne og befolkningerne. Det er ekstremt sundt, at flere lande tager den debat på nationalt niveau.

Men Søvndal får nu ikke kun ros fra den anden side af Nordsøen.

Under overskriften ’Nervøse ledere afventer markedernes dom’ i avisen  bliver den danske udenrigsminister nævnt som en af flere nordeuropæiske politikere, der vil skabe problemer og benspænd, før aftalen kan gennemføres.

’Tidlige reaktioner i de nationale hovedstæder i løbet af weekenden peger på problemer forude, særligt i Nordeuropa, hvor euro-skeptiske partier er gået frem,’ skriver Financial Times, hvorefter den EU-venlige børsavis kaster sig ud i et galleri af de største problembørn rundt om i Europa - herunder Villy Søvndal.