Først ville tidligere regionsrådsformand Carl Holst ikke i Folketinget, fordi han hellere ville være »konge i en lorteby end lort i en kongeby«. Men forsvarsministeren er i dag selv for mange i Venstre mest det sidste. For han har mange fjender, og læk i sagen om hans personlige assistent pirker igen til fløjkrigen.
Et lille, krøllet hår på forsvarsministerens revers var umiddelbart det eneste, der forstyrrede billedet af en ellers ulasteligt klædt mand med snorlige pressefolder i bukserne, blankpolerede, sorte sko og nydelige designerbriller.
Men som Carl Holst stod der på gangen på Christiansborg, klemt op ad væggen af en større samling af journalister med pågående spørgsmål, var der også noget andet end håret på reversen, der skabte kontrast til hans ellers pletfri ydre.
»Jeg beklager,« sagde han med et uroligt blik, mens han tydeligt presset foldede hænderne foran sig. »Jeg beklager, at jeg har udtrykt mig uheldigt i forhold til, at han ikke var min personlige assistent,« fortsatte han med henvisning til de seneste dages ballade, hvor han har nægtet, at hans særlige rådgiver i Forsvarsministeriet, Christian Ingemann Nielsen, arbejdede som hans personlige assistent, mens han var regionsrådsformand i Region Syddanmark.
»Jeg er ked af, at jeg har fået sagt det på en måde, som kan misforstås,« tilføjede Carl Holst og forsikrede, at han ikke har »haft til hensigt at lyve over for offentligheden«.
Forsvarsministeren ville efter et samråd torsdag dog ikke svare på, hvorvidt Christian Ingemann havde arbejdet for ham som personlig assistent under selve valgkampen. Måske i en erkendelse af, at det vil være i strid med reglerne, fordi der vil være tale om en skatteyderbetalt valgkamp.
»Sammenspillet mellem folkevalgte og embedsmænd er en gråzone. Det ser jeg nu frem til at få belyst,« sagde Carl Holst med henvisning til en undersøgelse, som Region Syddanmark har iværksat.
Fløjkrigerne rider igen
Selv om Carl Holst med sin beklagelse umiddelbart rider stormen af og kan blive på sin ministerpost, så kan hele balladen hurtigt blusse op på ny.
For sagen handler ikke længere kun om, at Region Syddanmarks tidligere regionsrådsformand endnu en gang har håndteret en sag dårligt – denne gang ved at komme med usandheder – og på den måde placeret sig i oppositionens skudlinje.
Den handler også om en intern magtkamp i Venstre, om fløjkrigen i partiet efter formandsopgøret sidste år, og om at hans sønderjyske bagland ikke længere udviser samme loyalitet over for deres tidligere regionsrådsformand. Selv hans efterfølger på posten, Stephanie Lohse, erklærede sig torsdag aften »forundret« over Carl Holsts håndtering af sagen.
Carl Holst har mange modstandere og deciderede fjender – ikke mindst i sit eget parti – der gerne vil gøre deres til, at han bliver en »lort i en kongeby« i stedet for en »konge i en lorteby«. Sådan som han selv har frygtet og for år tilbage begrundede sit valg af at blive på posten som regionsrådsformand i det sønderjyske frem for at lade sig opstille til Folketinget, som han først gjorde i år.
Løkkes mand under formandsopgør
Men hvorfor er der Venstre-folk, der vil Carl Holst det skidt?
I virkeligheden er forklaringen formet af Holsts årtier lange aktive virke i politik. Som søn af tidligere folketingsmedlem og borgmester i Rødding Peter Holst lå det ikke fjernt for Carl Holst i en tidlig alder at gå ind i politik. 23 år gammel blev han formand for Venstres Ungdom, og allerede som 30-årig blev den læreruddannede Carl Holst amtsborgmester i det daværende Sønderjyllands Amt.
Trods sin unge alder viste han sig som amtsborgmester hurtigt at være en velforberedt, handlekraftig og pragmatisk politiker. Men han var også kontant og hidsig – ja, nogle tøver ikke med at kalde ham »kolerisk« og »arrogant«. Det var ikke kun journalister på JydskeVestkysten, der blev ringet op og fik en overhaling, når de skrev noget, der ikke behagede Carl Holst.
Men det, der for alvor har skabt intern splittelse, er Carl Holsts helhjertede støtte til Lars Løkke Rasmussen under formandsopgøret sidste år.
Selv fra Carl Holsts hjemstavn – Venstrebastionen i Rødding – lød det fra partiets lokalformand, Aksel Buchholt, at tilliden til Løkke var væk.
»Jeg kan ikke sidde overhørig, at folk siger: »Du skal ikke komme og sælge medlemskort til mig mere, for jeg er skuffet over Venstre«,« lød det dengang fra Aksel Buchholt, der fortsatte:
»Førerhunden skal være oppe på dupperne. Han skal kunne føre Danmark igennem. Og det mener jeg ikke, Lars Løkke kan i øjeblikket.«
Men Carl Holst gik ud med en ubetinget opbakning til sin gamle ven, Løkke, der efter valget i juni kvitterede med posten som forsvarsminister.
Statsministeren ved, at der er en sag
Formandsopgøret ulmer fortsat lige under overfladen i Venstre, og en læk i Carl Holst-sagen truer med på ny at tænde op under fløjkrigen i partiet.
Ekstra Bladet har afsløret, at Carl Holst tidligere har sendt et brev til regeringens særlige ansættelsesudvalg, hvori han over for Lars Løkke Rasmussen direkte beskriver Christian Ingemann Jensen som sin »personlige assistent«.
Udover at dette sort på hvidt dokumenterer, at det ikke var sandt, da Carl Holst fastholdt over for offentligheden, at Ingemann aldrig i Holsts tid som regionsrådsformand havde været hans personlige assistent, så pirker lækken af brevet til fløjkrigen.
For kun en mindre kreds på under ti personer i og omkring regeringstoppen har haft adgang til brevet – herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen og udenrigsminister Kristian Jensen.
Løkke-fløjen fra formandsopgøret er af den klare overbevisning, at det afslørende brev er lækket af Kristian Jensen-fløjen for at skade Carl Holst og Lars Løkke Rasmussen, erfarer Berlingske.
For udover at brevet udstiller Carl Holst som en løgner, så trækker det også statsministeren ind i affæren, da det nu står klart, at Løkke under hele balladen de seneste dage hele tiden har været informeret om, at det ikke var sandheden, når Holst sagde, at Ingemann ikke havde været hans »personlige assistent«.
På et pressemøde i Statsministeriet udtrykte statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke støtte direkte til forsvarsminister Carl Holst, men sagde mere overordnet, at han »naturligvis« har »tillid til mine ministre«.
Men Løkke ved godt, at sagen ikke er død:
»Jeg er helt med på, at der findes en sag, og at jeg kommer til at udtale mig om den, men det bliver ikke i dag.«
