Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Statsunderskuddet bliver på 78,7 milliarder kroner i 2011, fremgår det af regeringens nye tal for økonomien. Regeringen venter også færre arbejdsløse end hidtil.

Netop nu præsenterer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) den økonomiske plan for Danmarks fremtid. Og regeringen ser positivt på den økonomiske fremtid. Landets kommuner skal ikke spare i 2011, slår Claus Hjort fast. Der bliver flere ældre, men færre børn, og det giver mulighed for at omprioritere midlerne.
DEBAT: HVORDAN TROR DU, AT DANMARK BEDST KOMMER UD AF KRISEN?

De centrale temaer i regeringens udspil for at styrke økonomien er: Vækstforum, Danmark i balance, reform af SU, reform af førtidspension, sygehusinvesteringer, kræftplan III, satspuljen, ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Færre udgifter, højere skatter eller reformer. Regeringen vil bruge hele paletten af virkemidler, og dermed skaffes 24 mia. kr. i 2013. Hug til oppositionen
Over for det står oppositionens Fair Løsning. Claus Hjort giver planen en bredside på pressemødet. Han mener ikke, at den kan leve op til EUs centrale krav. Med bredsiden til S og SF's plan Fair Løsning sluttede Claus Hjort Frederiksen sin præsentation af finanslovforslaget for 2011 og svarer nu på spørgsmål fra de mange fremmødte journalister. Claus Hjort bliver spurgt, hvordan han tror på, at kommunerne kan leve op til de stramme budgetter, når de ikke har kunnet det de forgående år? Claus Hjort siger, at han har tillid til, at kommunerne vil holde budgetterne. Det har tidligere været svært. Men som han siger: - Ja, men nu er der en ny mand i finansministeriet. Sætningen bliver afbrudt af mindre latter. Claus Hjort Fredriksen afviser risiko for et såkaldt double dip i økonomien. - Risikoen for at vi løber ind i et tilsvarende tilbageslag er minimal. Opsparing i privatsektor meget lav før krisen eskalrede. Nu er opsparingen meget høj og arbejdsmarkedet er stabilt, siger Claus Hjort Frederiksen. De tørre tal VK-regeringen ser ud til at have taget det første spæde skridt til at rette dansk økonomi op, så den er i pagt med euro-reglerne. Statsunderskuddet bliver i år på 80,1 milliarder kroner - det svarer til 4,6 procent af BNP. Ifølge euroreglerne må underskuddet ikke overstige tre procent af BNP, og Danmark fik i sommer en henstilling om at bringe underskuddet ned i årene 2011 til 2013. I 2011 vil statsunderskuddet på 78,7 milliarder kroner udgøre 4,4 procent af BNP. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har netop ved præsentationen af finanslovsforslaget lovet, at underskuddet er under de tre procent af BNP, som EU kræver i 2013. Som regeringen ser det, er dansk økonomi langsomt ved at arbejde sig ud af krisen. Regeringen nedjusterer sit skøn for ledigheden og venter nu en gennemsnitlig ledighed på 121.000 i år - det er 9.000 færre end forventningen i maj. Bruttoledigheden topper omkring årsskiftet 2010-11 med 185.00 personer, vurderer finansminister Claus Hjort Frederiksen. Der er fortsat tillid til dansk økonomi på de finansielle markeder. Det danske rentespænd er blevet mindre. Og ifølge Claus Hjort viser det, at Danmark er med til at holde opsvinget i gang. Det illustrerer vigtigheden af at holde renten lav. Den økonomiske vækst bliver i år på 1,4 procent voksende til 1,8 procent næste år. Væksten vil især blive trukket af privatforbruget, eksporten og en fremgang i de private investeringer. Beløbet på 78,7 milliarder kroner betyder, at hver eneste dansker - ung som gammel - kommer til at "skylde" 14.219 kroner mere næste år. Det vil regeringen bl.a. i den kommende finanslov: - Kræftplan III og 608 millioner kroner til at forbedre akutindsatsen i udkantsområder - Der kommer forsøgsordning med helikopter i Nordvestjylland i forbindelse med akutindsats i udkantsområder. - Færre penge til dronningen. - Satspuljen - som kort fortalt er en pose penge til samfundets svageste grupper - skrumper i årets finanslov fra omkring én milliard kroner årligt til 303,6 millioner kroner. - Fremover skal det koste godt 5.000 kroner per person, når en familie søger om familiesammenføring i Danmark. bt.dk følger sagen løbende. Hvordan tror du, at Danmark bedst kommer ud af den økonomiske krise? Scroll ned og deltag i debatten

Andre læser også