Forskning fra ind- og udland siger det stik modsatte af, hvad Inger Støjberg i sidste uge skrev i en blog på bt.dk. I blogindlægget opfordrer Inger Støjberg til, at man 'som muslim holder ferie i ramadanmåneden, så det ikke får en negativ indvirkning på resten af det danske samfund.'
Ifølge flere forskere fra indland og udland har ramadan dog ingen effekt på den enkelte og dermed heller ikke på samfundet som helhed. Forskere i Belgien har påvist, at ramadan har den helt modsatte effekt. Øget koncentration og bedre koordination er to positive effekter af fasten.
»Vi udsatte testpersonerne for forskellige prøver før, under og efter ramadan, og der var ikke nogen effekt. Vi prøvede at vise, at ramadan ville have en negativ effekt, men på nogle parametre viser vores forskning det modsatte. Koncentration og koordination er øget under ramadan,« siger Lode Godderis, der er professor ved Miljø og Helbred på universitetet KU Leuven i Belgien.
Studiet
Forskerne har testet 20 sunde personer i en række forskellige test før, under og i slutningen af ramadan. Personerne blev testet i koncentration, koordination, træthed, opmærksomhed og reaktionstid. Der var kun en negativ effekt i træthed, men det havde ingen indvirkning på testpersonernes evne til at udføre en opgave.
Der er ifølge Lode Godderis ingen risiko ved at arbejde under ramadan, hvis man arbejder inden for, hvor der er aircondition, eller hvis man ikke har et hårdt fysisk arbejde. Det er ikke manglen på mad, men dehydrering, der kan være et problem.
»Det kan have en indflydelse på din fysik og dermed dit arbejde, hvis du har et fysisk arbejde eller arbejder et varmt sted og ikke drikker noget. I de tilfælde vil jeg ikke anbefale, at man arbejder i dagtimerne. Er du et sted med udluftning eller er stilsiddende, så er det ikke et problem,« siger Lode Godderis.
Anden forskning
Også dansk forskning har vist, at der ingen negative effekter er ved ramadan. Bente Klarlund, der er direktør på Center for Aktiv Sundhed har i 2017 lavet et studie med 10 testpersoner, der fastede i 28 dage. 14 timer hver dag uden mad og drikke. Bente Klarlund fandt ingen forskelle på de fastende og dem, der spiste normalt. Der var ingen kognitive eller fysiologiske forskelle hos testpersonerne udover et mindre vægttab hos de fastende.
Forskning og statistik fra Mellemøsten har dog vist det modsatte af forskningen fra Danmark og Belgien. Under ramadan sker der flere trafikuheld og de fastende er mere irritable. Men det er ifølge Lode Godderis nemt at forklare.
»Når det er varmen og den fysiske aktivitet, der gør udslaget, så skal man huske på, at der er meget varmere i Mellemøsten, end der er i de nordiske lande. Selvom dagen er længere her, så er det køligere, og derfor er man mindre udsat,« siger Lode Godderis og afslutter:
»Det vigtigste er, at man har forberedt sig. Så er det ikke et problem, at man følger ramadan.«
