Denne uge i dansk politik har budt på ministerrokade. 

Og det er selvfølgelig også her, vi skal finde ugens vinder og ugens taber i dansk politik.

Torsdag gik en drøm i opfyldelse for Venstres Morten Dahlin. Han gik ud af portene på Amalienborg og blev præsenteret som ny minister af statsministeren. 

Det er det øjeblik, enhver ambitiøs ungdomspolitiker drømmer om. Præcis som unge fodboldspillere drømmer om at gå ind i Parken iført landsholdstrøjen.

Og Dahlin er da også gået den klassiske vej. Formand for Venstres Ungdom, byrådsmedlem, medlem af Folketinget, politisk ordfører og så minister. Minister for byer og landdistrikter, minister for nordisk samarbejde og kirkeminister helt præcist.

Dahlin havde været kirkeminister mindre end et døgn, før han havde formået at pisse både biskopper og teologer af.

Det faldt dem for brystet, at Dahlin - som det første - blæste til kamp mod religiøs ekstremisme som tvangsægteskaber, social kontrol og antisemitisme i religiøse muslimske miljøer.

Herfra skal der lyde stor ros til den nyudnævnte kirkeminister for sin udmelding. 

En kirkeminister, som faktisk har noget på hjertet, og som interesserer andre end medlemmer af landets menighedsråd.

Politik er en hård branche, og torsdag fik Marie Bjerre det at føle. 

Hun blev fyret som digitaliserings- og ligestillingsminister af Venstres nyvalgte formand, Troels Lund Poulsen.

Da Altinget i oktober 2021 lavede et portræt af Marie Bjerre beskrev kilder i Venstre hende ellers på følgende måde:

Hun er et 'kæmpe talent', 'en stjerne i svøb', 'et nordjysk håb', der er 'lidt en superkvinde', som 'kan rumme både by og land', og som vil 'frem i verden' - 'hun er Venstres fremtid'.

Men som minister slog hun altså ikke rigtigt igennem.

Det skal dog siges, at ministeriet for digitalisering og ligestilling er det, jeg vil kalde et usynlighedsministerium. Det er simpelthen svært at være synlig på så snævert et resortområde.

Derfor tror jeg heller ikke, at den nyudnævnte minister på området, Mia Wagner, bliver nogen succes.

Fyringen som minister er ikke enden på Bjerres politiske karriere. Hun skal også nok blive minister igen, men en fyring er jo en fyring.