Den absolutte favorit blandt tre kandidater lader til at blive Danmarks næste kampfly.
Det trækker op til, at Danmarks næste kampfly hedder F-35 Joint Strike Fighter. Storfavoritten lader til at være fløjet yderligere fra konkurrenterne og er angiveligt blevet vurderet til at være den bedste kandidat af Forsvarsministeriets kampflykontor. I hvert fald kan Radio24syv torsdag morgen berette, at Lockheed Martins Joint Strike Fighter er gået sejrrigt ud af de alle de hovedområder, kampflyet er blevet målt på.
Kampflykontoret har evalueret Joint Strike Fighter og de to øvrige kandidater – Eurofighters Typhoon og Boeings F/A-18 Super Hornet (den fra annoncerne og reklamesøjlerne) – på fire parametre: strategisk, militært, økonomisk og industrielt. Og Joint Strike Fighter skulle således være kontorets førstevalg på alle fire områder i indstillingen til forsvarsminister Peter Christensen (V).
Dermed ligger F-35 i suveræn pole position, når politikerne på Christiansborg den kommende tid tager hul på forhandlingerne om type, antal og betalingsmodel.
De seneste år er der skabt stor usikkerhed om prisen. Den aktuelle stykpris lyder på omtrent 85 millioner dollars – altså omtrent 550 millioner kroner. Men Norge har købt 52 styk F-35 – vel at mærke med våben og udstyr - til 69,7 milliarder norske kroner, altså en stykpris på mere end en milliard i danske kroner. Desuden skal man regne med betydelige ekstra levetidsomkostninger. Eksempelvis regner Norge med, at de 52 nye kampfly alt i alt med køb, drift og eje løber op i, hvad der svarer til omtrent 210 milliarder danske kroner.
Ifølge Radio24svy bliver det indstillet, at Danmark bør købe 28 nye kampfly, hvis man fastholder flyvevåbnets opgaver. Dermed kan handlen nærme sig 100 milliarder kroner over en 30-årig periode. Det kan dog ikke udelukkes, at regeringen eller Folketinget i de kommende forhandlinger sænker antallet.
Storebæltsbroen kostede godt 21 milliarder kroner i 1988-priser.
Et markant flertal i Folketinget ønsker nye kampfly, men er uenig om antallet. De Konservative ønsker eksempelvis at købe mindst 30 nye kampfly, de Radikale ønsker »så få som muligt.«, mens SF har talt om at skrue ned til 18 kampfly.
Købet af kampfly har stået på i mere end ti år. Flere gange er processen blevet afbrudt, udskudt eller forsinket, ligesom konkurrenterne er fløjet ud og ind i opgøret om at blive Danmarks næste kampfly. I 2009 regnede store dele af Forsvaret med, at afgørelsen var lige op over, men så blev det afsløret, at hovedparten af de eksisterende kampfly, F-16, kun havde fløjet omkring halvdelen af deres levetid. F-16-flyene blev købt i 1975, og de første gik på vingerne i 1980.
Oprindeligt regnede man også med, at Danmark kunne købe helt op mod 48 nye kampfly. Dette tal blev senere justeret til omtrent 30 nye kampfly af den daværende VK-regering i 2009, og nu styrer flyvevåbnet således mod et endnu lavere antal.
Helt fra begyndelsen af opløbet om det næste kampfly har Lockheed Martins Joint Strike Fighter været klar favorit. Danmark har deltaget i udviklingen af F-35 gennem flere år, og det tæller som et stort plus, at lande som Norge, Holland og især USA satser på F-35 som fremtidens kampfly. Til gengæld er der sået tvivl om kampflyets driftsikkerhed, netop fordi det fortsat er under udvikling. Kritikere frygter, at F-35 bliver luftens IC4-tog.
