Helle Thorning-Schmidt spilder ikke tiden på Arbejdernes internationale kampdag og vil få spredt sine budskaber så vidt muligt rundt omkring i København den 1. maj.

Mens folket soler sig i græsset med en kold øl, så er Socialdemokraternes leder på hårdt arbejde, når hun skal holde 1. maj taler. Hele fem taler vil hun afholde i løbet af kampdagen.

Inden den historiske dag for Socialdemokraterne oprandt har Socialdemokraterne smidt en bombe omkring en af deres planer for Danmark, hvis partiet kommer til magten ved det kommende valg. , så de ledige bliver forpligtet til at tage et job, hvis de kan - et særligt oprettet 'kontanthjælpsjob'.

- Alle kontanthjælpsmodtagere, der er i stand til at arbejde, skal forpligtes på at tage et job. Hvis der ikke er et ordinært arbejde til dem, så skal der oprettes et særligt kontanthjælpsjob, har Helle Thorning-Schmidt udtalt til Berlingske Tidende om tiltaget.


Forslaget er ensbetydende med, at der skal oprettes 25.000 jobs i den offentlige sektor til ledige kontanthjælpsmodtagere. Det sker fordi partilederen er utilfreds med den nuværende model, hvor de ledige på kontanthjælp, der er over 30 år, først bliver aktiveret efter ni månederes ledighed.

Det er nok et af nøglepunkterne for dagens fem taler i København. Helle Thorning-Schmidt går første gang på talerstolen klokken 08:10 på Østerbro, og du kan dagen igennem følge budskaberne fra 1. maj på bt.dk.