Fremover kommer der et loft for, hvor mange penge herberger og krisecentre kan tage for at have mennesker boende.
Fredag har regeringen sammen med SF og De Konservative indgået en politisk aftale, der medfører et takstloft for ophold til nogle af samfundets mest udsatte, skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu giver kommunerne nogle styringsredskaber, så udgifterne på området ikke løber løbsk, og samtidig gør det sværere for brodne kar at malke systemet på bekostning af udsatte borgere, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Aftalen med takstloftet kommer på bagkant af sager, hvor visse opholdssteder har misbrugt offentlige midler.
Der bliver fastsat et loft for, hvor høje dagstaksterne på herberger og krisecentre kan være.
For herberger vil takstloftet være på 2322 kroner om dagen, mens taksten for krisecentre fastsættes til 3197 kroner i døgnet.
- Det, der har været væsentligt for os, når vi kigger på takstlofter, er, at det er et fornuftigt sted. Vi kigger på, hvor det ligger, også i forhold til de tilbud, vi kender i dag, siger socialordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) til Ritzau.
Der bliver indført flere takstlofter, således, at loftet kan være højere, hvis for eksempel en forælder tjekker ind på et krisecenter med tre børn eller flere.
- Når der er mange børn med, kræver det ekstra økonomi. Derfor har vi lavet differentieret takst, siger Charlotte Broman Mølbæk.
- Det har været afgørende for SF, at vi fik et system, hvor man stadig ude på krisecentrene kan have en bæredygtig økonomi, og hvor man ikke må afvise de her kvinder med mere end tre børn i døren, fordi man ikke har en økonomi til, at de kan optage for eksempel to rum og mere personale. siger hun.
Herbergspladser, der er målrettet veteraner, bliver undtaget fra takstloftet.
Maja Løvbjerg Hansen, der er direktør i Stenbroens Jurister, har forståelse for tiltaget.
- Det, vi kan være bekymrede for, er naturligvis, at et lovmæssigt fast takstloft kan skabe dårligere tilbud til de mest udsatte. Når det er sagt, anerkender vi også, at der har været brodne kar og både offentlige myndigheder og private institutioner, der har brugt de midler, der kommer ind fra herbergerne, til alt muligt andet.
- Vi synes, det er en smule mærkeligt, at det kommer, samtidig med at man har skåret voldsomt i det tilsyn, der skal sørge for, at det foregår ordentligt ude på stederne. Vi havde gerne set, at det var dér, man lagde energien, siger hun til Ritzau.
/ritzau/
