Det er et både vanskeligt og utaknemmeligt job at skabe enighed og kompromiser blandt EUs 28 stats- og regeringsledere. Når det går galt, må formanden for Det Europæiske Råd tage en stor del af skraldet, mens andre løber med roserne, når det lykkes, som den britiske tænketank Centre for European Reform bemærkede det i denne uge. Der er brug for en rutineret politiker, der kan holde til lidt af hvert, med ideologisk fleksibilitet og et ego, der kan gemmes af vejen.
* Den nye formand skal kunne bygge bro mellem den »tyske« sparepolitik og ønskerne om en mere ekspansiv økonomisk politik, som især Frankrig og Italien agiterer for. Det er ikke nogen nem opgave, men som socialdemokrat med en relativt blå økonomisk politik, ser mange lande Thorning-Schmidt som et godt bud til den opgave.
* Rådsformanden skal også have et godt forhold til det ambitiøse Europa-Parlament, men skal samtidig kunne styre parlamentarikerne på stats- og regeringschefernes vegne. Der skal samtidig tages hensyn til de små lande. På de to punkter matcher Thorning kravene.
* En af de politisk største opgaver for den kommende rådsformand bliver at håndtere briterne, der vil genforhandle deres forhold til EU. Det er ingen hemmelighed, at Storbritanniens premierminister, David Cameron, gerne vil have Thorning i den rolle. Tysklands kansler, Angela Merkel, vil også holde briterne i EU. En anden af de mulige kandidater, Polens premierminister, Donald Tusk, har været så meget på kant med briterne omkring arbejdskraftens bevægelighed i EU, at det vil blive en meget svær opgave for Tusk. Det tæller til Thornings fordel.
* Frankrigs præsident, François Hollande, ser helst en repræsentant for et euroland som rådsformand, og her er for eksempel Donald Tusk bedre rustet, da Polen ventes at tilslutte sig den fælles valuta. Danmarks placering uden for euroen taler imod Thorning. Omvendt vil nogle argumentere for, at der netop er behov for en brobygger på posten.
