Tre gange er Danmark blevet kritiseret af Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) for brugen af langvarige tvangsfikseringer i psykiatrien. I 2002, 2008 og senest i 2014, hvor det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, nu Sundhedsministeriet, indgik en aftale med Danske regioner om at nedbringe antallet af bæltefikseringer.

Det er de lykkedes med, men samlet set er der mere magtanvendelse i psykiatrien i dag, end der var i 2014. Generalsekretær i Bedre Psykiatri, landsforeningen for pårørende, Thorstein Theilgaard, finder udviklingen dybt bekymrende.

»Det er som en ballon fyldt med vand. Hvis man trykker et sted, så buler den bare ud et andet sted. Det er for ringe og sølle i et veludviklet samfund som det danske, at hver fjerde patient i psykiatrien har oplevet at være udsat for tvang. Vi skal ud af det her tvangsregime,« siger Thorstein Theilgaard.

I en rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen kan man i dag læse, at antallet af bæltefikseringer rigtig nok er faldet. Til gengæld er der sket en stigning i tvangsmedicineringer og fastholdelser.

Samlet set er der også sket en stigning i andelen af patienter, der oplever tvang, og den udvikling ser sundhedstyrelsen på med stor bekymring.

Det er regionerne, der har ansvaret for de psykiatriske hospitaler, og psykiatriformand i Regionerne Sophie Hæstorp Andersen er ligeledes bekymret over udviklingen, men det er en længere process at nedbringe tvangsanvendelser, siger hun.

»Det ville have været helt urealistisk at starte med at nedbringe alt tvang, og ikke bare de længerevarende bæltefikseringer. I en periode bliver bæltefiksering så afløst af en anden form for tvang. Men det er da bekymrende, at flere oplever tvang, omend det er en mildere form for tvang,« siger Sophie Hæstorp Andersen.