Markante strafskærpelser får måske ikke en præventiv effekt, men får banderne bag tremmer og væk fra gaderne, fastslår justitsminister Morten Bødskov. Grundloven blokerer for yderligere tiltag mod rockerborge.
Strafskærpelser, færre prøveløsladelser, større zoneforbud og en pengepulje til exit-tiltag for de bande- og rockermedlemmer, der er parate til at vende ryggen til de organiserede, kriminelle miljøer.
Justitsminister Morten Bødskov (S) præsenterede tirsdag formiddag regeringens længe ventede bandepakke, der består af en lang række konkrete initiativer for sammenlagt 200 millioner kroner over fire år, skriver Berlingske Aften.
Halvdelen af pengene skal gå til at sikre, at landets fængsler er gearet til at håndtere flere af de »negativt stærke« fanger, som vil være et resultat, når bandemedlemmer idømmes længere straffe og kan afskæres muligheden for at få udgang og prøveløsladelse. Resten skal blandt andet gå til politiet og til en ny forebyggende Task Force under Socialministeriet.
Hvad bandepakken imidlertid ikke indeholder, er muligheden for at komme rockerborge til livs ude lokalt. Et emne, der i den senere tid har været heftigt debatteret.
Justitsminister Morten Bødskov (S) forklarer, at Grundloven blokerer for yderlige tiltag på området:
»Vi har diskuteret, om vi kan gå videre, og det kan vi ikke. Vi er gået så langt, som Grundloven tillader,« lyder det fra ministeren.
Spørgsmål: Men hvad vil I sige til borgerne ude i villakvartererne? Lader man bare stå til?
»Kommunerne har i dag nogle muligheder for fremadrettet at forhindre, at der bliver etableret en rockerborg. Men virkeligheden er jo den, at havde der været et quick fix til at få sat de her mennesker ud, så havde vi brugt det. Men det er der ikke, vi kan ikke gå længere, ellers er det et brud på Grundloven,« siger han til Berlingske Aften.
Det er imidlertid ikke svar nok for Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, der henviser til, at lovgivning eksempelvis har gjort det muligt at få lukket hashklubber.
»Hashklubloven går jo noget længere end rockerloven, når det gælder lukning af steder. Der er lukket mange hashklubber i København i løbet af de seneste 5-10 år, og her bryder vi ikke Grundloven, så den kunne man bruge som model. Jeg ser det mere som om, at regeringen ikke vil eller tør gøre det,« lyder det fra Peter Skaarup
På flere områder ønsker regeringen med bandepakken at indføre strafskærpelser. Som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) allerede løftede sløret for mandag, skal det fremover koste længere tid bag tremmer at blive taget med et skydevåben i det offentlige rum. Derudover lægger regeringen op til at skærpe straffene, hvis personer for tredje gang eller flere overtræder et zoneforbud eller bærer ulovlig kniv.
Justitsministeren anerkender, at det kan være så som så med den præventive effekt.
»Der er ingen tvivl om, at vi har med personer at gøre, som lever et liv, hvor de hver eneste dag ser det som et mål at udfordre loven, og derfor skal vi sige fra. Zoneforbud er et godt redskab, men der er personer, som er ligeglade og overtræder det, og selvfølgelig skal vi ikke finde os i, at de ser stort på de her forbud. Her skal sættes hårdere ind,« siger han.
Spørgsmål: Så forventningen er ikke, at fordi de nu risikerer 40 dages fængsel i stedet for 14, så bliver de mindre ligeglade, men at hammeren i det mindste falder hårdere?
»Det er korrekt. Og så lærer de forhåbentlig af det, for der er tale om en betydelig skærpelse i forhold til de regler, der er i dag. Der har været et stærkt ønske fra boligområderne, at der her skal sættes hårdere ind, fordi de ser personer, der er ligeglade med de forbud, de får, og som gentagne gange udfordrer dem,« forklarer Morten Bødskov.
Regeringens støtteparti, Enhedslisten, er bekymret over det store fokus på strafskærpelser i regeringens bandepakke - og partiet vil hellere prioritere den præventive og sociale indsats. Retsordfører Pernille Skipper (Ø) kalder strafskærpelserne for ren symbolpolitik:
»Jeg tror ikke, at en Hells Angels-rocker tænker ekstra over, om han får ét eller halvandets års fængsel for at rende rundt med et skydevåben. Det virker som om, at regeringen gerne vil kunne sige, at den slår hårdt ned på de kriminelle, men det gør ikke nødvendigvis de hårdere straffe mere gavnlige. Det ville være langt mere sagligt at lægge den ekstra vægt på de forebyggende indsatser,« siger hun.
Endnu et af regeringens mere »hårdtslående« elementer i den fremlagte bandepakke handler om at afskære bandemedlemmer og rockere fra at komme på udgang fra fængslet eller blive prøveløsladt, hvis der fortsat er en konflikt i gang.
Hvad har I gjort jer af overvejelser om, at I på den måde laver et andet justitssystem for de her, så der gælder særlige regler for dem, når det kommer til udgang og prøveløsladelse? Har det ikke en betydning for det retssystem vi har i Danmark, når man begynder at lave særskilte systemer efter, hvad det er for typer af kriminelle?
»Det her er samfundet, der reagerer på personer, som har stået bag meget meget alvorlig kriminalitet. De får en lang straf, og så siger vi, at de ikke skal ud igen, når de grupperinger, de har begået kriminalitet med, stadig er i konflikt. Hvorfor? Fordi vi ved, at kommer de ud på gaden igen, så er de soldater i en krig, der stadig raser, og så er der risiko for, at vi som samfund skal leve med de uhyrligheder endnu længere,« pointerer justitsminister Morten Bødskov og uddyber:
»Og så er det jo ikke sådan, at der ikke allerede i dag er et koncept med særlige vilkår til bande- og rockermedlemmer, og som vi på nogen områder giver et nøk mere, om du vil.«
