Godmorgen og velkommen til dit finansielle overblik denne spændende tirsdag.
Den amerikanske præsident Donald Trump var mandag ude efter chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell.
Præsidenten kaldte centralbankchefen for en taber og opfordrede ham på det kraftigste til at sænke renten snarest. Det sendte amerikanske aktierne i det toneangivende indeks S&P 500 ned med hele 2,3 pct.
Investorerne sætter nemlig spørgsmåltegn ved uafhængigheden af de amerikanske finansielle institutioner, efter Trumps kommentarer og udtalelser fra rådgiver Kevin Hasset i sidste uge. Det påpeger seniorøkonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sprogel i en kommentar tirsdag:
»Vi skal tilbage omkring sorte mandag i 1987, før vi sidst har set en længerevarende periode med dollarsvækkelse, stigende amerikanske renter og fald i S&P500. Det er med andre ord en meget uhørt situation, og det er typisk kun i EM-lande (emerging markets, red.) med økonomiske og finansielle problemer, at vi ser et lands valuta svækkes samtidig med, at renterne stiger, og landets aktier falder,« skriver seniorøkonomen i en kommentar.
'Sorte mandag' var en af de største børskrak i historien. Dow Jones-indekset faldt alene denne ene dag med 22,6 pct., ifølge Danske Invest.
Dagen i dag kommer til at byde på regnskaber fra den tyske softwaregigant SAP, elbilkæmpen Tesla og forsvarskæmpen Lockheed Martin.
På nøgletalsfronten kommer der tal for forbrugertilliden i Danmark og eurozonen.
Læs også: Topøkonom deler dyster forudsigelse
Vi begynder dagens finansielle overblik ude østpå, hvor aktierne handles ned.
Japanske aktier glider ned med 0,4 pct., når man kigger på det toneangivende japanske indeks, Nikkei.
Kinesiske aktier er også på vej ned. Kigger man på Hang-Seng indekset med base i Hong Kong, så falder aktierne med 0,1 pct.
Det er ikke kun i Asien, at aktierne ser ud til at glide ned. Europæiske aktier står til at falde med 0,4 pct., viser futures for det toneangivende Stoxx 50-indeks.
Efter en opsigtsvækkende dag med store kursfald, så ser amerikanske aktier ud til at skulle hente noget af det tabte, når markedet åbner senere i dag. Futures for de ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq indikerer stigninger på mellem 0,4 og 0,5 pct.
Læs også: Er bunden nået for aktiemarkedet? Her er milliardforvalterens bud
Olieprisen stiger, når man sammenligner med prisen med i går. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 63,7 dollar, hvilket er en stigning på 1 pct., mens den europæiske Brent-olie koster 66,57 dollar., og det er en stigning på 0,5 pct.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen stiger med omkring 2,1 pct. Guld handles til en pris på 3489 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er steget med 1,1 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 88.168 dollar.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Trump sender amerikanske aktier ud i giftige fald
Læs også: Chefanalytiker: Sådan kan Trumps handelskrig påvirke det danske boligmarked