Uro på aktiemarkedet og en række svagere end ventet nøgletal rykker ikke på Jerome Powells holdning.

Det slog den amerikanske centralbankchef fredag ved en konference. Her fastholdt han, at centralbanken Federal Reserve (Fed) overhovedet ikke har travlt med at sænke den toneangivende styringsrente i USA, som også påvirker danske boligejere og investorer. 

Investorerne på markedet er dog ikke helt enige, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

»Hvis investorerne havde håbet, at tendensen til svagere amerikanske nøgletal og lidt uro på aktiemarkedet kunne få Fed til at fremrykke rentenedsættelser, fik investorerne sig en lang næse,« skriver han.

Mathias Dollerup Sproegel er seniorøkonom hos Sydbank.
Mathias Dollerup Sproegel er seniorøkonom hos Sydbank. Foto: Sydbank
Vis mere

Både i januar og februar har det vigtige amerikanske nøgletal, kongetallet, vist, at der er mindre gang i jobmarkedet end ventet, og så har BNP-væksten i landet også indikeret, at der er mindre damp på kedlerne end håbet.

Det er tendenser, der får investorerne i markedet til at spekulere i, om den amerikanske centralbank kan komme til at sænke renten mere end ventet, fordi det ville sætte skub i den amerikanske økonomi.

Vækstopbremsningen i USA er dog ikke signifikant nok til, at man vil fremskynde rentenedsættelser, lød vurderingen fra Jerome Powell.

Alligevel er investorerne derude ikke helt enige i Powells analyse. De føler sig nemlig overbeviste om, at nøgletallene vil få Federal Reserve til at fremskynde rentenedsættelserne, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

I 2025 forventer investorerne nu således tre rentenedsættelser af 0,25 procentpoint, og så er der en fjerde, som deler vandende. Denne spår investorerne 50 pct. chance for på nuværende tidspunkt, ifølge økonomen.

De forventninger var tidligere to rentenedsættelser af 0,25 procentpoint.

Læs også: 

Læs også: