Novo Nordisk-aktien stiger markant i tirsdagens aktiehandel og er i skrivende stund oppe med 4,5 pct. 

Dermed er Novo Nordisk-aktien steget 17 pct. på en uge. 

»Det er mere end blot ”noget”,« lyder kommentaren fra investeringsøkonom ved Nordnet, Per Hansen. 

»Opturen fik for alvor vinger i fredags, da FDA meddelte at Novo Nordisk produkter ikke længere var i ”restordre. Det gav aktien en 5 pct. stigning og siden er aktien steget yderligere,« skriver han videre i en kommentar.

Novo Nordisk-aktien har været under pres siden sommeren 2024 og er nede med 26 pct. det seneste halve år. 

»Jeg har ikke set væsentlige nyheder i løbet af mandag/tirsdag som skulle vende stemningen. Måske er det bare en mere balanceret investornyhedsstrøm og investorer, som køber lidt mere ind i Europa og lidt mindre i USA,« lyder kommentaren fra Per Hansen. 

Der er generelt god stemning blandt de danske aktier. C25-indekset stiger med 1,5 pct. i tirsdagens handel. 

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Saxo Bank og Nordnet i direkte duel: Her får du den billigste aktiesparekonto

Læs også: Vil norsk kæmpe købe mere af Ørsted? Her er investeringsøkonomens bud