Der er sket et markant skifte blandt de største milliardinvestorer.
Det stod klart, da marts måneds udgave af Bank of Americas Fund Manager Survey blev offentliggjort tirsdag.
Undersøgelsen blandt professionelle investorer, der tilsammen forvalter 3272 mia. kr., bød på nemlig en række overraskelser
Først og fremmest stod det klart, at investorerne har haft gang i det største frasalg af aktier nogensinde.
Læs også: Børshus anbefaler at købe dansk folkeaktie - er billig
Det er særligt gået ud over de amerikanske aktier. Faktisk stod det så slemt til, at verdens største investorer aldrig før har solgt lige så mange amerikanske aktier på en måned, som de gjorde i løbet af den seneste måned.
Der er også en ny og helt særlig risiko, som investorerne for første gang peger på truer aktiemarkedet lige nu, viser undersøgelsen.
For to måneder siden var det inflationen, som bekymrede investorerne, og nu ser man den potentielle handelskrig, som den amerikanske præsident Donald Trump kan sætte gang i med øget told mod diverse lande, som den største risiko, da en sådan handelskrig kan føre til en recession, lyder det fra Danske Banks chefstrateg Frank Øland i onsdagens afsnit af Millionærklubben.
Læs også: Boligejere kan juble de næste tre år: Her kan priserne stige med mere end 31.000 kroner - om måneden
Faktisk er hele 55 pct. af investorerne i undersøgelsen nervøse for, at Trumps handelskrig kan sætte gang i en global recession.
»Jeg blev også noget bekymret, da Trump også begyndte med at snakke om, at det kunne gøre ondt på kort sigt, men at det kunne blive godt på lang sigt,« lyder det fra Frank Øland, der fortsætter:
»Jeg har lidt svært ved at se, at det bliver godt på lang sigt. Der er ikke noget i historien, der tyder på, at det at lange 10-12-25 pct. tariffer ud over det hele, skal gøre noget godt for noget.«
Han peger derudover på, at hvis man går i krig mod alle på en gang, skader det alle dem, man går i krig mod lidt, men til gengæld kan man godt være bekymret for, hvor meget det kan gøre ondt på USA.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Du kan lytte til hele onsdagens afsnit af Millionærklubben her:
Læs også: Privatøkonom om årsopgørelsen: Disse 7 punkter bør du have styr på
Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Carlsberg-aktien