Lundbeck-aktierne har det svært i onsdagens børshandel, efter selskabet fra morgenstunden har sat ord på det forgangne år i form at et årsregnskab.

Således falder både A- og B-aktien mere end 5 pct. på børsen i København.

Selskabet kommer ud af 2024 med en omsætning på 22.004 mio. kr. Det er højere end i 2023, hvor tallet landede på 19.912 mio. kr. 

Dog er det en smule under analytikernes forventning på 22.137 mio. kr., viser konsensusestimater fra finanstjenesten Bloomberg.

Læs også: Økonom fælder dom over Vestas regnskab: Forventningerne ser forsigtige ud

Justeret EBITDA lander på 6.347 mio. kr. Det er igen højere end året forinden, hvor det lød på 5.652 mio. kr. og en smule over forventningen på 6.345 mio. kr.

Derudover Lundbeck om en nedskrivning på 547 mio. kr. fra et af selskabets MAGLi-projekter. 

Selskabet venter en omsætningsvækst på mellem 7 og 10 pct. i 2025.

Derudover foreslår selskabet at udbetale udbytte på 0,95 kr. pr. aktie. Få et overblik over, hvad de store danske selskaber udbetaler i udbytte her.

Aktiechef om Novos kursstigning: 'Jeg kan godt undre mig over, at den ikke skal mere op'

Tirsdag kunne selskabet fortælle, at man skal have ny bestyrelsesformand, da Lars Søren Rasmussen har besluttet ikke at genopstille ved den kommende generalforsamling i marts. Læs mere om det her.

Lundbeck er et medicinalselskab, der specialiserer sig i at udvikle og producere lægemidler til folk, som lider af psykiatriske og neurologiske sygdomme.

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Efter udfordrende år: Vestas sender penge til aktionærerne

Læs også: Bundlinjen går tilbage hos Spar Nord