Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I kantinen på CBS på Frederiksberg kunne studerende og lærere torsdag købe frokost kun ved brug af deres finger. BT tog derfor ud for at teste det nye betalingssystem, som Nets står bag, og spørge, hvad de studerende synes.

Betalingen sker ved en scanning af strukturen i de blodårer, som der eksisterer i fingrene. Den fungerer på samme måde, som når man åbner sin iPhone ved brugen af fingeren. Dermed sparer man bøvlet med at finde sin pung og dankort frem.

Begejstringen var stor hos flere af de studerende.

Den 25-årige CBS-studerende Line Falk Rasmussen var positiv overrasket over løsningen.

25-årige CBS-studerende Line Falk Rasmussen.
25-årige CBS-studerende Line Falk Rasmussen. Foto: Privat
Vis mere

»Det var nemt og hurtigt at bruge det, og så skulle jeg ikke bøvle med at finde min pung frem fra min taske, nu hvor jeg har hænderne fulde. Det er helt klart noget, jeg gerne ville have i alle butikker,« siger Line Falck Rasmussen.

Modsat den kontaktløse betaling med dankortet er der ingen begrænsning på, hvor stort et beløb man kan købe for. Line Falck Rasmussen frygter dog ikke, at hun ender med en kæmpe regning til næste fredagsbar på studiet.

»Jeg tror ikke, der er den store forskel på, om jeg bruger min finger eller mit dankort i byen. Der er jeg lige dum,« siger hun.

Selv om de fleste studerende var tilfredse med det nye system, var der andre, hvor det ikke fungerede lige godt.

21-årige CBS-studerende Sander Bastrup.
21-årige CBS-studerende Sander Bastrup. Foto: Privat
Vis mere

»Det var fint at prøve, og det er jo meget godt tænkt. Der var lidt problemer med oprettelsen, og den kunne ikke læse mine finger til at starte med, men det endte da med at lykkes,« siger 21-årige Sander Bastrup.

Chef for udviklingen af Dankort hos Nets, Esben Torpe Jørgensen, håber, at det er noget, folk vil tage til sig.

Chef for udviklingen af Dankort hos Nets, Esben Torpe Jørgensen.
Chef for udviklingen af Dankort hos Nets, Esben Torpe Jørgensen.
Vis mere

»Det smarte er, at du nu ikke behøver at huske dit kort eller dit pung. Du skal bare bruge din finger. Det går lige så hurtigt, som når man bruger sit kort. Vi vil gerne finde ud af, om folk er interesserede. Men vi ved godt, at det er svært at ændre folks betalingsvaner,« siger Esben Torpe Jørgensen.

Et sted, hvor det nye fingerbetaling halter, er på hygiejnen. Ligesom med at taste pinkoder på terminaler, skal røre det samme sted, som tusindvis af andre kunder. Det problem anerkender Esben Torpe Jørgensen.

»Den skal selvfølgelig holdes ren af den butik, der ejer terminalen ligesom med Dankort-terminaler, hvor man skal taste pinkode ind. Men det er en af de ting, vi vil kigge på, og når vi tester det hos fokusgrupper, er det et aspekt, vi vil spørge om, hvordan det påvirker dem,« siger han og peger på sikkerheden:

»Sikkerheden er ekstrem høj. Engang imellem ser vi misbrug på dankortet, hvor pinkoden er blevet afluret, og det sker jo ikke med fingrene. Så her er sikkerheden helt i top,« siger han.

Andre læser også