Medicinalkæmpen Novo Nordisk er en vaskeægte aktiedarling blandt de danske investorer.
På trods af det, så har den garvede investor Lars Persson aldrig ejet aktier i giganten - indtil nu.
I fredagens afsnit af Millionærklubben, hvor han er fast porteføljeforvalter ved siden af hans job som teknisk analytiker i Aktierådet, fortæller investoren, at han har købt op i Novo Nordisk.
»Novo Nordisk har fået nogle bøllebank, hvilket har gjort, at jeg for første gang i mit liv nu ejer Novo Nordisk,« fortæller han.
På bare 181 dage er den folkekære Novo Nordisk-aktie blevet halveret.
Aktiekursen i det danske børsflagskib er gået fra kurs 1.046 kr. i sommeren 2024 til kurs 526 kr. ved lukketid torsdag. Et fald på hele 50,4 pct. fra toppen.
»Nu må vi så se om det er bunden,« lyder det fra Lars Persson.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Du kan høre hele fredagens afsnit af Millionærklubben her:
Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Novo-aktien
Læs også: Boligøkonom: Glem alle de velmenende råd – 'helt sikkert også fra økonomer som mig'