Der er gang i Thyssenkrupp-aktien denne tirsdag.
Over 11 pct. har investorerne sendt den i vejret, og det sker, efter stålindustrien har modtaget en udrakt hånd fra EU.
»Vi vil sikre, at den europæiske stålindustri både er konkurrencedygtig og bæredygtig på lang sigt,« lød det i starten af februar fra kommisionsformand Ursula von der Leyen.
Ligeledes lover EU, at man vil støtte industrien mod stigende energipriser, adgang til råmaterialer samt truslen om handelstariffer fra USA.
Den amerikanske præsident Donald Trump har annonceret planer om at introducere en 25 pct. told på alt stål og aluminium, der bliver importeret til USA, skriver Reuters.
Thyssenkrupp er en af verdens største leverandører inden for fladt stål.
Den tyske industriaktie er steget med 61 pct. det seneste år.
Læs også: Danske privatinvestorer risikerer brandbeskatning: Sådan slipper du
Læs også: Novo Nordisk-aktien stiger markant: 'Det er mere end blot noget'